Vores soveværelse | nyt tøjstativ fra Ziito

Århus-anbefaling: pizzakursus hos Birks Køkken

img_0111

Til min fødselsdag for godt halvanden måned siden, overraskede mine forældre mig med en gave, som jeg slet ikke havde regnet med. Nemlig et pizzakursus hos Birks Køkken – og lørdag formiddag, for to uger siden, var det så på tide at indløse mit gavekort. Det var egentlig ikke planen, at det skulle ende her på bloggen, men det var simpelthen så god en oplevelse, at det ville synd andet.

img_0112

Birks Køkken ligger nede ved Havnen i en gammel sojafabrik, og selve indretningen af køkkenet er bare så fint og hyggeligt. Vi stillede os på bag lange borde, tog forklæder på og så gik pizzakurset ellers stille og roligt i gang. Vi fik en god introduktion til pizzakunsten og virkelig mange gode tips undervejs, som helt sikkert kommer til at komme min fremtidige pizzabagning til gode. I det hele taget er Benjamin Birk, som er manden bag hele bageriet, enormt kompetent og forstår at lave et både lærerigt, hyggeligt og og meget velsmagende kursus. De råvarer, vi kunne vælge imellem til vores pizzaer, var (som I kan se) det bedste af det bedste, og der blev bestemt ikke sparet på noget som helst. Med mig hjem fik jeg opskriften samt den pizzadej, jeg havde lavet. Pizzadejen skal nemlig optimalt hæve natten over, så efter at have lavet vores egen dej, gik vi i gang med at lave pizzaer af et helt stativ af deje, som Birk havde lavet dagen inden. Det var nu også meget sjovt at få pizzadejen med hjem, og så prøve alle de gode tips af for at se, om jeg kunne lave en ligeså god pizza derhjemme – det gik ret godt, synes jeg.

På trods af at jeg var afsted helt alene, så var det simpelthen så hyggeligt. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale sådan et kursus! Det bliver heller ikke sidste gang, at jeg besøger Birks Køkken. Næste gang tror jeg, at jeg vil hive kæresten med til et brød og surdejs-kursus – det må give nogle ret gode kærestepoint. Pizzakurset varer 2 timer og koster 395 kr. per person – og man får altså virkelig meget for den pris. I kan læse mere om det og Birks Køkken her.

img_0115

Photobucket
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores soveværelse | nyt tøjstativ fra Ziito