Århus-anbefaling: pizzakursus hos Birks Køkken

Vores stue og nye veloursofa fra Sofakompagniet

img_1921 img_1933 img_1940

Så var det vist på tide, at jeg fik vist jer vores nye sofa fra Sofakompagniet. Vi bestilte den mellem jul og nytår, og i slutningen af marts blev den så endelig leveret. Den er virkelig det flotteste, men ærlig talt, nogle gange savner vi altså at ligge i den gamle sofa. Pænhed og komfortabel er nogle gange svære at forene, når det kommer til sofa. Altså, ukomfortabel er den jo ikke, men det er svært at ligge to mennesker i den. Sofaen hedder i øvrigt Anne, og I kan finde den her.

Men nok om det. For i går flyttede vi nemlig rundt i stuen, og vi er blevet så glade for det! Vores stue er ret stor og kvadratisk, så til at starte med havde vi sofaen til at stå midt i rummet overfor den lave reol og så fjernsynet hvor sofaen nu står. Det fyldte rummet ret godt ud, men det var måske ikke lige helt det kønneste. I hvert fald var væggen med TV’et ret svær at dekorere. Nu er TV’et flyttet hen på den modstående væg og kan gemmes væk bag en dør – genialt. De ekstra meter hen til fjernsynet betyder dog, at det er liige lille nok, haha! At flytte ind og rundt er en langsommelig affære, hvor der hele tiden er nye ting, man opdager at man mangler. Som I kan se, mangler vi også stadig at få hængt billeder op. Vi skulle lige være helt sikre på, hvor sofaen skal stå, og så har lejligheden også den ulempe, at betonvæggene kræver slagbor og rawplugs bare for at sætte et enkelt billede op. Det er altså ret omstændigt! Så skal man i hvert fald være helt sikker på, hvor billedet skal hænge.

Men hvad synes I – so far? Det er vist også de første billeder jeg sådan rigtig viser fra lejligheden.

img_1944 img_1964_2

Photobucket
   

10 kommentarer

  • Kirstine

    Det hele er bare så fint! Må jeg spørge, hvor er plakaten med trykket “1983” fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Hvor er den fine lampe fra med ‘lange arme’ i guld 🙂 ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tænker du på den lampe, jeg har vist på Instagram et par gange? Det har jeg skrevet på flere af billederne derinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Totalt ude af kontekst, men: hvordan laver du de krøller i håret, som du sommetider har på diverse instagrambilleder? Hvis du bruger et krøllejern, hvilket bruger du så? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Yes! Har glædet mig meget til, at se billeder fra jeres nye lejlighed. Sikke fin jeres stue er! Jeg har dog selv erkendt, at en chaiselong sofa må være det rette valg, når min kæreste og jeg engang skal købe sofa. Mest af alt fordi, at jeg finder det rarest, at vi begge kan ligge i sofaen. Men ud fra et mere æstetisk synspunkt forstår jeg udemærket jeres valg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅ pænt og du har virkelig ramt farverne godt. Er helt pjattet med det velour overfor resten 😻 Overvejer faktisk samme sofamodel, men er også lidt loren ved om den er for lille.. hmm..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tusind tak! Elsker også det velour. <3 Jeg vil i hvert fald anbefale jer at besøge deres showroom, og så tage jer god tid til lige at prøvesidde/ligge den. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så fint og jeg elsker jo farve temaet 😉
    Kunne I ikke have tv’et på teak reolen? Vi har også vores på væggen ved siden af sofaen og ikke overfor. Dog har vi det på en “arm” på væggen så det kan vippes ud, men det fungerer hvert fald fint og blir lidt en del af indretningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille B. Hansen

      Tak! 😉 Jo, den har jeg også tidligere brugt til TV’et, da jeg boede selv. Men med højtalere osv. syntes jeg efterhånden at der gik lidt for meget teknik-reol over den. Jeg manglede nemlig et sted, hvor jeg også kunne hænge billeder, og det har jeg virkelig svært ved at forene med et TV. Haha! Jeres TV løsning fungerer virkelig godt, men jeres TV er godt nok også bare 10 gange flottere end vores. XD

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Århus-anbefaling: pizzakursus hos Birks Køkken