REKLAME (ophold modtaget i gave af Vrå Højskole) 

Dem der følger med på instagram ved, at jeg det seneste års tid er begyndt at interessere mig for analogt fotografi. Efter først at have købt et kamera, der ikke virkede særlig godt, fandt jeg i efteråret sidste år et Canon AE-1 på DBA, som heldigvis virker problemfrit. Jeg skød de første film med det, da jeg var i Detroit i efteråret, og jeg blev ellevild over resultatet. Nogen vil måske undre sig over, hvorfor man kaster sig over analogt fotografi. Det er en væsentligt dyrere produktion end digital fotografi, det er mere besværligt, man kan ikke se ens billeder med det samme, osv. Men for mig er der bare noget helt særligt ved analogt fotografi. Jeg har taget billeder med spejlrefleks i mange mange år, og når jeg var ude og rejse (som er der, hvor jeg virkelig nyder at tage billeder), så tog jeg efterhånden så mange billeder, at de fleste blev væk i mængden. Jeg ønskede mere fokus på de enkelte billeder og generelt mere nærvær de steder, hvor jeg rejste. Og det synes jeg virkelig, at jeg får i analogt fotografi. Der er noget særligt ved, at jeg ikke bare kan skyde hundrede billeder afsted (altså, det kunne jeg da i princippet godt, men der er altså kun 36 billeder på en filmrulle), og så finder jeg kun kameraet frem, hvis jeg virkelig gerne vil tage et billede. Derudover stiller det større krav til ens fotografiske evner, da kameraet skal indstilles manuelt hver gang, og der er ikke de digitale hjælpemidler, de moderne kameraer har (som fx at finde fokus eller lukketiden automatisk). Til sidst kommer vi jo heller ikke udenom, at der bare er noget særligt ved det looket på et billede taget med filmrulle. Har jeg ret? Det kan I passende selv dømme, alle billederne I ser i indlægget her, er nemlig alle taget med film (pånær det ene billede i farver). Undtagen de to portrætbilleder er alle taget med mit eget kamera og ikke redigeret.

Som sagt har jeg øvet mig i analog fotografi i et lille års tid, men det at fremkalde billederne selv havde jeg ikke kastet mig ud i endnu – indtil her i august. Jeg var nemlig så mega heldig, at Vrå Højskole lod mig og en veninde komme på besøg i tre dage, hvor vi sammen med deres lærer i analogt fotografi, Emil Schildt, fik lov til at lave alverdens ting indenfor analogt fotografi. Vi boede på skolen i en af deres nye tilbygninger, hvor vi havde vores eget dobbeltværelse med bad og toilet, og var med til morgenmad, frokost og aftensmad. Shit, hvor var det hyggeligt. Jeg har aldrig været på hverken efterskole eller højskole, så det hele var rimelig nyt for mig. På det tidspunkt, vi boede der, var det nye semester endnu ikke startet, så vi havde næsten skolen for os selv (sammen med et par håndfulde medarbejdere og elever).

Fordi vi bare var min veninde og jeg, havde vi derfor også hele fotostudiet for os selv sammen med Emil. Emil er selvudlært indenfor fotografi, er lidt af en samler når det kommer til analoge kameraer, og så arbejder han med mange forskellige teknikker indenfor fremkaldning af billeder. I løbet af de tre dage snakkede vi vidt og bredt om analog fotografi, og noget af det allerførste vi prøvede af var at tage billeder med storformat med gamle “harmonika”-kameraer. Det var seriøst de vildeste kameraer, og jeg har stadig svært ved at tro, at så gamle kameraer kan tage så gode billeder. At det tilmed var mega nemt, gjorde det bare endnu sjovere! I kan se to af de billeder, jeg fik taget, herunder. Det ene kamera, vi brugte, er super skarpt, hvor det andet har en old Hollywood blødhed over sig. Virkelig fedt!

Ellers brugte vi også dagene til at tage billeder med vores egne kameraer, primært i fotostudiet, men vi var også på tur i nærområdet. Jeg havde lånt mine forældres bil til at køre derop, og da Vrå kun ligger et kvarter fra Løkken, brugte vi også en enkelt aften på at gå rundt inde i Løkken og på stranden. Mega idyllisk! De sidste to dage skulle vi lære at fremkalde vores egen filmrulle, og det var så rørende let, at jeg virkelig ikke ved, hvorfor jeg ikke er startet noget før. Jo, det har selvfølgelig noget at gøre med, at det kræver noget udstyr og de rette lokaler, men har man adgang til det, så er det virkelig ikke særlig svært. Derefter prøvede vi forskellige teknikker af i forhold til at få negativerne over på papir. Det var nok den del af analog fotografi, jeg havde sværest ved at forstå inden. Jeg synes stadig, at det er ret forunderligt, hvordan man kan stå med en negativ, og hvordan man så med et forstørrelsesapparat, kemi og det rette papir pludselig står med det fotografi, man har taget, på papir. Men jeg forstår det i hvert fald lidt bedre nu, og takket være Emil fik vi prøvet nogle metoder, som vi nok ikke ville havde prøvet andre steder. Det blå billede er fx en helt særlig teknik, hvor billedet fremkaldes ude i solen (har selvfølgelig allerede glemt navnet på teknikken), og de sorte billeder er fremkaldt med kemi i mørkekammeret. Det var virkelig spændende hvordan man kunne fremkalde billedet forskelligt hver gang ved blot at ændre nogle få ting. Som vi også snakkede meget om, så er charmen ved analog fremkaldelse, at det samme negativ aldrig kan give to ens billeder på papir, fordi processen aldrig er helt ens.

Jeg kunne snakke længe og vise endnu flere billeder fra nogle af de ting, vi lavede. I stedet vil jeg vise lidt stemningsbilleder fra vores tre dage på Vrå Højskole, og opfordre jer til at besøge deres hjemmeside her, hvis I synes, at det har lydt spændende og har vakt jeres interesse for analog fotografi. Jeg ved, at de afholder ugekurser om sommeren i analog fotografi (Emil tippede at de bliver hurtigt udsolgt, så man skal være hurtig ude, når de bliver annonceret), og ellers så kan man selvfølgelig også tage kurser i analog fotografi på skolen – og i øvrigt i en masse andre spændende også. Vi havde virkelig et godt og lærerigt ophold med sindssyg god mad, så jeg kan i hvert fald give Vrå Højskole mine varmeste anbefalinger. Hvis I har nogle spørgsmål, så skal I selvfølgelig også bare smide dem her i kommentarfeltet.

Photobucket