Serieanbefaling til alle designinteresserede

the-art-of-design

Godaften i stuerne. Jeg vil lige komme med en hurtig, men ikke mindre interessant af den grund, serieanbefaling. I den sidste uges tid har kæresten og jeg nemlig været nærmest helt oppe og trippe over det her program. Det er simpelthen bare virkelig godt og sindssygt inspirerende. Abstract: The Art of Design er en ny dokumentarserie fra Netflix, der fik premiere her i februar. Serien er fordelt over 8 episoder, hvor vi kommer igennem 8 forskellige former for design, og får indblik i designprocessen og tankerne bag nogle virkelig tunge typer indenfor feltet. Fx herren her, Tinker Hatfield, der højst sandsynligt har designet alle dine favoritsneakers fra Nike, Bjarke Ingels (who else) der har gjort en don’t-give-a-fuck arkitektkarriere på rekordtid og scenedesigneren Es Devlin, som har lavet scenografien til nogle af Kanye West og Beyonces største koncerter (bare for at nævne lidt af hendes arbejde).

Det er så forfriskende med en serie, som både er vedkommende, lærerig, inspirerende og hvor man stadig føler sig vildt underholdt. Faktisk gibber det helt i mig efter at gå over og tænde fjernsynet og sætte endnu et afsnit på. Vi har nemlig stadig 4 afsnit tilgode, og jeg har næsten lyst til at trække tiden lidt, for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg har set det sidste afsnit. Især det første afsnit med illustratoren Christoph Niemann sætter godt skub i serien. Designeren har, naturligt, fået lov til at have medbestemmelse over hvordan afsnittet skal forløbe og se ud, og hele tiden er skærmen derfor krydret med finurlige og forklarende illustrationer, der supplerer hele fortællingen. Det fungerer bare virkelig godt. 

Serien henvender sig måske især til folk, der har en interesse for design og designprocesser (jeg blev især inspireret af hvordan Niemann arbejder, og har lyst til at tage alle hans gode tips med mig til Arkitektskolen), men jeg er sikker på, at mange andre vil finde serien mindst ligeså spændende og lærerig.

Har I set serien? Ellers skulle I tage at gøre det. Abstract: The Art of Design kan ses på Netflix.

Photobucket

Min top 10 over serier

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, at mit seriegame er sådan voldsomt stærkt. Så da der i spørgerunden (jeg har ikke glemt at svare på spørgsmålene, men der er lige det der med tiden, I ved – det her indlæg har fx taget mig tre aftener at lave) blev spurgt ind til min top 10 over serier, så var jeg bange for, at jeg ikke engang kunne komme på en top 10. Jovist, jeg har da set over 10 TV-serier (man er vel vokset op med seriezonen), men om de ligefrem kvalificerede sig til at komme på en top 10 nærede jeg lidt mere tvivl om. Det er bare nogle år siden, at jeg havde tiden til at binge-watche en hel serie på en weekend (det er i hvert fald lang tid siden, at jeg har gjort det), og med det tempo nye serier bliver spyttet ud, så er det ikke helt nemt at følge med. I hvert fald ikke når man godt kan bruge flere måneder på at pløje igennem en lang serie med mange sæsoner.

Jeg kan godt lide at afslutte en serie, før jeg går i gang med en ny – i hvert fald serier af den tunge slags. Ellers mister jeg simpelthen fokus. Lige nu er vi herhjemme igang med Downton Abbey og West World.  Downton Abbey er jo lidt af en mastodont, og at vi startede på den skyldtes mest, at vi gerne ville se what the fuss was about. Jeg er dog bestemt blevet positivt overrasket, og føler mig lidt som en pensionist når jeg sukker og chokeres over de mange intriger. Og så er Maggie Smith simpelthen en ener uden lige! West World er HBO’s nye seriesatsning, og det var min kæreste der sørgede for, at vi kom i gang med den. Jeg føler stadig, at jeg lige skal lure den, imens min kæreste synes, at den er virkelig god. Serier for mig er også en måde at slappe af på, og derfor ser jeg ret mange komedieserier, hvor jeg blot skal smække benene op i sofaen og slå hjernen fra. Listen her, jeg har forsøgt at strikke sammen, er derfor en god blanding af gamle, nye, sjove og alvorlige serier. Ikke i nummereret og favoriseret rækkefølge, men blot en liste med 10 serier, jeg kan lide.

 photo serier_mad men.jpg

Mad Men. Mad Men var første gang jeg oplevede, at en serie kunne mere end bare være underholdning. Jeg levede mig ind i serien, som jeg aldrig har oplevet det før, og jeg var blæst bagover af hvor gennemført serien var rent stilistisk. Serien er ikke spækket med action, men fokus er derimod på karakterernes udvikling og forhold til hinanden. Mad Men var med til at starte en ny æra i TV-branchen (og adskillige livsstilstrends, i øvrigt), og seriens sværvægterstatus er meget velfortjent.

 photo serier_venner.jpg

Friends. En smule cliché måske, men Friends er uden tvivl den serie, jeg har set allerflest gange, kan alle scener og replikker til, endnu ikke er blevet træt af og nok heller aldrig bliver det. Færdig, punktum.

 photo serier_breaking bad.jpg

Breaking Bad. Hvad gør man, når man bliver diagnoseret med uhelbredelig lungekræft og ikke har lang tid tilbage at leve i? Kemilæreren Walter White beslutter sig for at fremstille crystal meth for at sikre sin families fremtid. Handlingen stikker (selvsagt) helt af imens serien skrider fremad, men det mest fascinerende er måske ens sympati for Walter White, der langsomt ændres imens han gradvist bliver mere og mere kynisk.

 photo serier_parks and recreation.jpg

Parks and Recreation. Hvis jeg nogensinde skulle arbejde på et kommunalt kontor, så ville jeg fandme gerne arbejde i Pawnee’s Parks Department. Seriens karakterer er skøre, hjertelige og enestående og man kan ikke andet end at holde af det lille kontorfællesskab. Seriens stjerne er i mine øjne Ron Swanson, som har så mange episke one-liners, at jeg kunne fylde en hel bog med det. “There’s only one thing I hate more than lying: skim milk. Which is water that’s lying about being milk.

 photo serier_stranger things.jpg

Stranger Things. Jeg har allerede dedikeret dette indlæg til den mærkelige serie, så jeg vil ikke sige så meget andet end, at jeg slet ikke kan vente til næste sæson kommer.

 photo serier_sherlock.jpg

Sherlock. Sherlock Holmes er blevet opdateret til nutiden med Benedict Cumberbatch i hovedrollen og Martin Freeman som Dr. Watson. Seriens succes skyldes nok i høj grad sammenspillet imellem de to (og ikke at forglemme Moriarty som spilles vanvittigt af Andrew Scott). At seriens mordmysterier bliver trådet sammen med aktuelle samfundsproblemer er med til at binde en smuk sløjfe om en serie der både er relevant, medrivende, hjernevridende og yderst underholdende.

 photo serier_twin peaks.jpg

Twin Peaks. Det er svært at sætte ord på Twin Peaks. Serien er mystisk, lunefuld, enestående og er meget svær at sammenligne med noget som helst andet. Det bliver spændende at se hvordan de vil bære opgaven at lave en sæson 3 hele 15 år efter dette kultfænomen første gang blev vist.

 photo serier_new girl.jpg

New Girl. Åh. Jeg elsker New Girl. Humoren er simpelthen bare spot on, og der er både rørende og uforglemmelige øjeblikke (som ovenstående). De seks venner er charmerende og håbløse til alverdens ting, hvilket er utrolig morsomt – og så er der selvfølgelig Schmidt.

 photo serier_orange is the new black.jpg

Orange is the New Black. OITNB kan nok bedst beskrives som en moderne og mere barsk udgave af (måske) Gossip Girl. I hvert fald ruller min kæreste altid med øjnene, når jeg sætter et nyt afsnit på. Men det er selvfølgelig også grundlæggende blot pigeproblemer i et kvindefængsel. Jeg elsker det! En af seriens styrker er efter min mening det alsidige og meget store persongalleri, hvor vi for hvert afsnit bliver klogere på en af de indsattes fortid og hvorfor de er havnet i fængsel. Filmen er fyldt med intriger og adskillige magtkampe – både de indsatte imellem og hos medarbejderne.

 photo serier_sopranos.jpg

Sopranos. Jeg slutter af med the godfather af serier. Selvom jeg stadig mangler at komme igennem alle sæsoner, så bliver jeg nødt til at nævne Sopranos, som er en af de største TV-serier, der nogensinde er lavet. I Sopranos følger man mafiabossen Tony Sopranos og de problemer han møder i forsøget på at balancere privatlivet og den kriminelle organisation, han styrer. Det er ikke tilfældigt, at Mad Men minder mig om Sopranos – Matthew Weiner, der skrev Mad Men arbejdede nemlig også på Sopranos, og begge serier har det tilfælles, at kvalitetsniveauet er højt i alle aspekter af serien. Så elskede man Mad Men, og har man ikke fået set den serie, som i virkeligheden har banet vejen for at serier som Mad Men kan eksistere, så kan jeg kun anbefale, at man går i krig med Sopranos! Over and out.

 

Photobucket

Den bedste serie nogensinde!!

stranger-things stranger-things2 stranger-things4

OMG! Har I fået set Stranger Things? Det er virkelig den bedste serie, jeg har set måske nogensinde. Eller i hvert fald i blandt. Vi startede på serien for en måneds tid siden, og blev færdige på en uge, og vi elskede hvert et minut. Så meget at vi sad på den yderste kant af sofaen med øjnene klistrede til skærmen.

Jeg vil ikke fortælle så meget om handlingen til dem, der ikke har set den endnu. Det uvisse og ufortalte er nemlig hele magien i den her serie. Men kort fortalt handler serien om en lille by, hvor en håndfuld skoleelever pludselig begynder at opleve mærkelige ting. Castet er helt fantastisk og hver en skuespiller lever op til sin rolle – især de unge stjerner. Soundtracket er vidunderligt og er man fan af de glade firsere vil man klappe i hænderne over de mange filmreferencer til fx E.T. og A Nightmare on Elm Street og adskillige Steven King referencer, som fx Stand By Me. Når jeg skal forsøge at forklare folk, der ikke har set serien endnu, hvad den handler om, plejer jeg at sige, at den er en blanding af Twin Peaks of Donnie Darko. Og så på samme tid er den alligevel bare i en klasse for sig. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at se Netflix serien, hvis man elsker mystik og underspillet gys – og så glæde sig til, at der kommer en sæson 2 næste år. Måske jeg lige nupper sæson 1 én eller ti gange inden da. Kæft, den er god altså.

stranger-things3 stranger-things5

Photobucket

Movies I’ve watched lately #50

 photo film_seeking a friend.jpg photo film_oceans 11.jpg photo film_chinatown.jpg photo film_the nice guys.jpg photo film_the danish girl.jpg

Seeking a Friend for the End of the World (En altødelæggende asteroide nærmer sig Jorden, og imens Dodges kone panisk har forladt ham, så støder han ved et tilfælde på nabopigen Penny, der har glemt at aflevere hans post, heriblandt et kærlighedsbrev fra hans gamle gymnasiekæreste, og sammen tager de ud for at finde Dodges gamle kærlighed – en meget original enden-er-nær-film, der for en gangs skyld ikke handler om at redde verden). Ocean’s Eleven (I hurtige jakkesæt og pastelfarver, samler Danny Ocean et team på 11 medlemmer for at planlægge hvordan de skal udføre det største kup i historien – nemlig at røve $150 millioner fra kasinomastodonten Terry Benedicts tre kasinoer på samme aften). Chinatown (Jack Nicholson er privatdetektiven J. J. Gittes, som tager imod en sædvanlig opgave om at afsløre utroskab, men det viser sig at hende, der har hyret ham, ikke er hvem hun udgiver sig for – og det er der meget andet der heller ikke er i denne filmklassiker). The Nice Guys (En håbløs alkoholiseret privatdetektiv og en mere hårdtslående detektiv krydser hinandens veje og tvinges til at danne par, da en pornostjernes formodede selvmord viser sig at være forbundet til en forsvunden pige, som de ikke er de eneste, der er på sporet af). The Danish Girl (I 20’ernes København opdager maleren Einer Wegener pludselig en mere feminin side af ham selv, da hans kone Gerda Wegener maler ham som en kvinde – det bliver starten på en rejse der forandrer både ham og deres ægteskab).

Photobucket

Movies I’ve watched lately #49

 photo film_me before you.jpg photo film_hail caesar.jpg photo film_zootropolis.jpg photo film_superbad.jpg photo film_300.jpg

Me Before You (Da den skæve Lou Clark står overfor at skulle finde et nyt job, bliver det starten på et hjerteskærende bekendtskab med den livstrætte Will, der er blevet invalid efter en motorcykelulykke). Hail, Caesar! (I Hollywoods 50’ere står Eddie Mannix pludselig overfor et meget udsædvenligt problem, da stjernen til studiets nye filmsatsning er blevet kidnappet – ikke det bedste man har set fra Coen-brødrene, men dog stadig underholdende). Zootropolis (I en verden af dyr, der lever det civiliserede liv, kæmper kaninen Judy for at blive anerkendt som politibetjent, hvilket hun får uventet hjælp til af hustleren ræven Nick). Superbad (manuskrift, punchlines og skuespillet af de akavede og nørdede high school elever går op i en højere enhed i måske en af de bedste komedier i nyere tid). 300 (Kongen af Sparta og hans blot 300 mænds mindeværdige kamp mod den store persiske hær – historien er gribende men filmen bør ligeså meget ses for det usædvanlige stilistiske greb).

Photobucket
Older posts