Boligstatus: Et år i almen bolig i Århus V

img_3125

Reklame for DanmarkBolig.dk

Jeg har i lang tid tænkt, at jeg ville skrive et indlæg omkring vores boligsituation og hvordan det har været at flytte til Århus V og i almen bolig. Så da jeg blev tilbudt en kampagne for DanmarkBolig.dk, der er Danmarks største portal for almene boliger, så virkede det som den oplagte mulighed for at få skrevet det indlæg. Jeg vil bruge indlægget på at fortælle hvorfor vi valgte at flytte i almen bolig, hvad processen op til flytningen har været og til sidst om vores nuværende lejlighed og hvordan vi har det med at være flyttet fra Århus C til Århus V.

Hvorfor flytte i almen bolig? 
Der kan være flere årsager til at flytte i almen bolig. Vores primære årsag var økonomien. Vi boede i en mindre lejlighed på Langenæs Allé, som vi sad ekstrem presset i. I princippet ville vi have haft råd til at blive boende, men så havde vi ikke haft råd til fx at spare op til vores ferie til New York til sommer. Med flytningen er vi gået fra 54 til 70 m2, og så betaler vi mindst 2.000 kr. mindre om måneden (når jeg skriver mindst er det fordi, at huslejen i vores gamle lejlighed steg procentvis hvert år – det gør den heldigvis ikke her). Lidt tal på bordet? Vores seneste huslejeregning inkl. varme, vand, el og vaskeri var på 6.039 kr.
En anden god grund er selve det at bo i en boligforening. Mange kender sikkert til det at have et lidt anstrengt forhold til ens private udlejer (det havde vi i hvert fald), og det er så rart at være ude af den suppedas. I den afdeling, hvor vi bor, er der et boligkontor med 3 ejendomfunktionærer, hvor man altid kan kigge forbi, hvis man har spørgsmål eller problemer – eller fx låne en slagboremaskine. Derudover holdes der flere fællesarrangementer om året. Vi har dog ikke selv deltaget i noget endnu, men der har både været slå-katten-af-tønden, loppemarkeder og en tur til Tivoli.
Den sidste (rigtig gode) fordel er den fortrinsret, man opnår, når man først har boet i boligforeningen i ét år – så har man nemlig opnået fortrinsret til boligforeningens andre boliger. Vores boligforening (AlmenBo) har 51 afdelinger i Århus og omegn, og dem har vi nu optjent fortrinsret til. Man kan nærmest sige, at vi har halet indenom på ventelisten. Hvis det er en vigtig årsag til at flytte i almen bolig, så skal man selvfølgelig lige undersøge hvilke andre afdelinger, den boligforening man flytter ind i har, for det kan der være stor forskel på.

img_3029

Hvordan kom vi ind i en boligforening?
Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvordan det er andre steder i landet, men her i Århus har det at komme ind i en boligforening altid været lidt af et forjættet land. Jeg blev skrevet på den fælles venteliste i Århus, da jeg var 18 år, og så kunne jeg ellers kigge langt efter en bolig, da der stod flere tusind foran mig på ventelisten. Det gør der såvidt stadig, men da vi for alvor besluttede os for at vi skulle ud af den dyre husleje for snart to år siden, så valgte vi at være lidt mindre kræsne. Har man lyst til at bo i andet end Århus C, så er ventetiden nemlig langt mindre. Nu havde jeg jo stået på venteliste i godt 9 år, og derfor gik det altså også ret hurtigt med at modtage tilbud, da vi først begyndte at søge i Århus V. Jeg tror ikke, at der gik mere end et par måneder, før vi takkede ja til boligen her. Er man helt ny på ventelisten, så er det at DanmarkBolig.dk kan være en hjælp – her kan man nemlig se de almene boliger, som er ledige netop nu. Nogle kan man søge direkte til, andre skal man skrive sig på venteliste til. Det er altså virkelig smart!

img_3130

Hvordan har flytningen været?
Der er mange, der tror, at vi bor i en ghetto. Folk har mange fordomme omkring disse boligområder, og det er virkelig en skam, for områderne og boligerne gemmer på virkelig meget kvalitet. Vi kan da heller ikke se os helt fri for, at vi ikke selv havde nogle fordomme inden, vi flyttede ind. Men for at slå det fast, så bor vi altså ikke i en ghetto. Vi bor i Herredsvang i udkanten af Hasle – ja, faktisk udkanten af Århus. Og vi er mega glade for det! Her bor helt klart flere forskellige etniciteter end hvad der gjorde på Langenæs, men naboskabet er virkelig godt. Vi har heller aldrig følt os utrygge ved at bo her, og dem der larmer mest, det er naboens børn, der tramper rundt.
Så er der lige det der med afstanden ind til byen. For Københavnere lyder det her absurd, men vi har ca. 4,5 km ind til byen, og det er den største hæmsko for dem, jeg snakker med. Det er jo langt væk (er reaktionen ofte, når vi siger, at vi bor i Hasle). Men altså, i virkeligheden er det jo ingenting. Som århusianer er man bare forvænt med meget korte (gå)afstande. Vi tager stadig cyklen langt de fleste dage, og når jeg skal i skole, tager det ca. et kvarter – hjemad går det op ad bakke hele vejen, så der bliver der lige lagt 10 min. oveni. 😉 Nu skal jeg dog ikke spille hellig, for vi ønsker begge to at komme tættere på byen igen. Jeg går i skole ved Nørreport og min kæreste arbejder i Magasin, så det ville give en del mere fleksibilitet i hverdagen, hvis vi boede tættere på. Heldigvis er det jo en af fordelene ved, at vi er rykket ind i en boligforening, at vi med tiden kan flytte videre til en af deres lejligheder i midtbyen. Lige nu har vi dog ikke travlt med at skulle flytte herfra. Vi venter i hvert fald til, at vi får tilbudt den helt rigtige lejlighed, som vi har lyst til at bo i i mange år fremover. For så tosset er det altså heller ikke herude på Herredsvang.

Til slut vil jeg vise jer lidt billeder fra vores lejlighed og området herude. Vi har en stor park bagved boligblokkene, som det faktisk tog os et halvt år at opdage, haha. Heldigvis opdagede vi den! Og så vil jeg selvfølgelig opfordre jer til at gå ind på DanmarkBolig.dk og tjekke siden ud, og måske skrive jer op, hvis I er blevet nysgerrige på at bo i almen bolig. Jeg kan i hvert fald kun anbefale det, og jeg fortryder kun, at vi ikke kom ind i en boligforening noget før.

img_3131

img_3132

img_3136

Photobucket

Vores stue og nye veloursofa fra Sofakompagniet

img_1921 img_1933 img_1940

Så var det vist på tide, at jeg fik vist jer vores nye sofa fra Sofakompagniet. Vi bestilte den mellem jul og nytår, og i slutningen af marts blev den så endelig leveret. Den er virkelig det flotteste, men ærlig talt, nogle gange savner vi altså at ligge i den gamle sofa. Pænhed og komfortabel er nogle gange svære at forene, når det kommer til sofa. Altså, ukomfortabel er den jo ikke, men det er svært at ligge to mennesker i den. Sofaen hedder i øvrigt Anne, og I kan finde den her.

Men nok om det. For i går flyttede vi nemlig rundt i stuen, og vi er blevet så glade for det! Vores stue er ret stor og kvadratisk, så til at starte med havde vi sofaen til at stå midt i rummet overfor den lave reol og så fjernsynet hvor sofaen nu står. Det fyldte rummet ret godt ud, men det var måske ikke lige helt det kønneste. I hvert fald var væggen med TV’et ret svær at dekorere. Nu er TV’et flyttet hen på den modstående væg og kan gemmes væk bag en dør – genialt. De ekstra meter hen til fjernsynet betyder dog, at det er liige lille nok, haha! At flytte ind og rundt er en langsommelig affære, hvor der hele tiden er nye ting, man opdager at man mangler. Som I kan se, mangler vi også stadig at få hængt billeder op. Vi skulle lige være helt sikre på, hvor sofaen skal stå, og så har lejligheden også den ulempe, at betonvæggene kræver slagbor og rawplugs bare for at sætte et enkelt billede op. Det er altså ret omstændigt! Så skal man i hvert fald være helt sikker på, hvor billedet skal hænge.

Men hvad synes I – so far? Det er vist også de første billeder jeg sådan rigtig viser fra lejligheden.

img_1944 img_1964_2

Photobucket

Vores soveværelse | nyt tøjstativ fra Ziito

img_1892img_1870 img_1905_2

Hvordan går man lige fra at have et helt rum kun til tøj til at soveværelset skal rumme både seng og garderobe? Selvom vi har fået godt 20 m2 ekstra i den nye lejlighed, så har opbevaring af tøj været lidt af en udfordring. Som I kan se, er der indbygget skab i soveværelset, men det er kun bag de tre låger, at der er opbevaringsplads. Sengen fylder resten af rummet, men vi kunne lige akkurat klemme et enkelt almindeligt tøjstativ ind. Efter halvanden måned hvor jeg var virkelig træt af ikke at kunne finde plads til halvdelen af mit tøj, begyndte jeg at lede efter en løsning. Jeg kiggede hos Ziito, hvor vores daværende tøjstativer i vandrør også er fra, og faldt straks over den her model, som er den perfekte løsning til vores pladsproblem. Den findes også i en variation, hvor der er dobbeltstang hele vejen hen, men jeg kan meget godt lide, at der stadig er plads til lange kjoler og jakker med det her stativ. Bredden er 1,56 m og højden er 2,1 m, og det er derfor et ret stort stativ (det fås dog også i en smallere udgave). Jeg var en smule nervøs for, om det ville kunne stå stabilt, når det er så højt, men der har overhovedet ikke været nogen problemer. Og jeg er glad for, at jeg endelig har plads til mit tøj igen. I kan finde stativet lige her. Læg i øvrigt mærke til knagen, hvor man kan hænge tasker. Smart ikke?

Indlægget er lavet i samarbejde med Ziito.

img_1864

Photobucket

Mine køb fra Søstrene Grenes nye kollektion

img_1081img_1059

Vi kommer tættere længere og længere med at få indrettet vores lejlighed. Selvom vi stadigvæk venter på vores sofa, så har jeg nu fundet tæppet! Egentlig var det planen, at vi først ville købe et tæppe, når sofaen var ankommet, men da jeg fik fingrene i kataloget fra Søstrene Grenes nye forårskollektion, så skiftede jeg hurtigt mening. Der havde de nemlig billeder af dette store gulvtæppe til kun 298 kr. 298 kr for et gulvtæppe på 135 x 190 cm! Det var sgu lidt for godt til at vente med at købe.

Så da kollektionen landede vi butikkerne i torsdags, bailede jeg min studiegruppe (sorry), og smuttede hurtigt forbi butikken på Strøget. Selvom butikken kun havde været åbent i en times tid, var der stadig masser af tæpper og heldigvis en rimelig rolig stemning blandt kunderne. Så jeg fik både tæppet, jeg havde udset mig, og en velourpude i de to flotteste farver. Tæppet fåes i øvrigt også i et med sort mønster og et med et rødt og gult mønster. Kvaliteten er selvfølgelig ikke prangende, men det synes jeg heller ikke, at man kan forvente til den pris. Nu venter jeg bare til den 16. marts, hvor puf og stole bliver sat til salg. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg skal have en stol, men jeg skal helt sikkert have en puf, hvis jeg kan få én i den farve, jeg helst vil have. Har I fundet guld i Søstrene Grenes nye kollektion?

Photobucket

Nye spisebordsstole fra DBA

img_0817_2img_0810

Jeg vil gerne vise vores nye spisebordsstole, som vi købte i weekenden. Planen er, at de skal være de første i rækken af flere forskellige stolekøb til vores spisebord. Jeg vil nemlig gerne mikse forskellige stole, og i sidste ende skaffe os af med vores spisebordsstole fra IKEA, som er ret elendige at sidde i (og efterhånden ret kedelige at se på). Nu går der dog nok mange år, før jeg får råd til en Wegner, så det bliver primært på genbrugsmarkeder at vi vil finde vores stole. Der skal helt sikkert en stol eller to i teaktræ ind i billedet på et eller anden tidspunkt – og altså gerne en god dansk designklassiker (det drømmer jeg i hvert fald om).

Men tilbage til weekendens stolekøb, som for flere af jer helt sikkert vækker minder fra barndommen. Selv husker jeg dem tydeligt fra et hjem, vi tit besøgte. Det var nemlig hos en af børnene fra den mødregruppe, som min mor var en del af. Jeg husker hvordan vi løb rundt om stolene, som stod om et langt spisebord, og hvordan vi vippede på stolene imens vi drak kakao og spiste lyse boller med tandsmør. Og nu har jeg så (meget overraskende, synes jeg selv) forelsket mig i dem her i min voksenalder. Jeg tror måske, at det startede, da jeg så dem brugt i et hjem, der ikke udstrålede rækkehus og børnehjem, og jeg kunne pludselig se stolen for det den var – i sig selv. Et helt enkelt og funktionelt design. Siden hen har jeg fundet ud af, at designet oprindeligt stammer fra Bauhaus-arkitekten Marcel Breuer, som designede Cesca-stolen i 1928. Vores (og sikkert størstedelen af dem, der står rundt omkring i de danske hjem) er selvfølgelig kopier, men det tror jeg egentlig, at de færreste er klar over – altså hvor designet oprindeligt stammer fra. Jeg må indrømme, at jeg (sikkert allerede farvet af arkitektsstudiet i modernismen) er ret imponeret over, hvor moderne og tidsløst designet stadig fremstår. Ja, jeg er sgu bare ret vilde med dem. Vi har købt dem til kun 200 kr. for begge to på DBA, og faktisk findes de ofte endnu billigere. Der er (heldigvis) endnu ikke så mange, der igen har fået øjnene op for stolen fra de danske barndomshjem. Men det fortjener den altså.

img_0823

Photobucket
Older posts