Vores stue og nye veloursofa fra Sofakompagniet

img_1921 img_1933 img_1940

Så var det vist på tide, at jeg fik vist jer vores nye sofa fra Sofakompagniet. Vi bestilte den mellem jul og nytår, og i slutningen af marts blev den så endelig leveret. Den er virkelig det flotteste, men ærlig talt, nogle gange savner vi altså at ligge i den gamle sofa. Pænhed og komfortabel er nogle gange svære at forene, når det kommer til sofa. Altså, ukomfortabel er den jo ikke, men det er svært at ligge to mennesker i den. Sofaen hedder i øvrigt Anne, og I kan finde den her.

Men nok om det. For i går flyttede vi nemlig rundt i stuen, og vi er blevet så glade for det! Vores stue er ret stor og kvadratisk, så til at starte med havde vi sofaen til at stå midt i rummet overfor den lave reol og så fjernsynet hvor sofaen nu står. Det fyldte rummet ret godt ud, men det var måske ikke lige helt det kønneste. I hvert fald var væggen med TV’et ret svær at dekorere. Nu er TV’et flyttet hen på den modstående væg og kan gemmes væk bag en dør – genialt. De ekstra meter hen til fjernsynet betyder dog, at det er liige lille nok, haha! At flytte ind og rundt er en langsommelig affære, hvor der hele tiden er nye ting, man opdager at man mangler. Som I kan se, mangler vi også stadig at få hængt billeder op. Vi skulle lige være helt sikre på, hvor sofaen skal stå, og så har lejligheden også den ulempe, at betonvæggene kræver slagbor og rawplugs bare for at sætte et enkelt billede op. Det er altså ret omstændigt! Så skal man i hvert fald være helt sikker på, hvor billedet skal hænge.

Men hvad synes I – so far? Det er vist også de første billeder jeg sådan rigtig viser fra lejligheden.

img_1944 img_1964_2

Photobucket

Vores soveværelse | nyt tøjstativ fra Ziito

img_1892img_1870 img_1905_2

Hvordan går man lige fra at have et helt rum kun til tøj til at soveværelset skal rumme både seng og garderobe? Selvom vi har fået godt 20 m2 ekstra i den nye lejlighed, så har opbevaring af tøj været lidt af en udfordring. Som I kan se, er der indbygget skab i soveværelset, men det er kun bag de tre låger, at der er opbevaringsplads. Sengen fylder resten af rummet, men vi kunne lige akkurat klemme et enkelt almindeligt tøjstativ ind. Efter halvanden måned hvor jeg var virkelig træt af ikke at kunne finde plads til halvdelen af mit tøj, begyndte jeg at lede efter en løsning. Jeg kiggede hos Ziito, hvor vores daværende tøjstativer i vandrør også er fra, og faldt straks over den her model, som er den perfekte løsning til vores pladsproblem. Den findes også i en variation, hvor der er dobbeltstang hele vejen hen, men jeg kan meget godt lide, at der stadig er plads til lange kjoler og jakker med det her stativ. Bredden er 1,56 m og højden er 2,1 m, og det er derfor et ret stort stativ (det fås dog også i en smallere udgave). Jeg var en smule nervøs for, om det ville kunne stå stabilt, når det er så højt, men der har overhovedet ikke været nogen problemer. Og jeg er glad for, at jeg endelig har plads til mit tøj igen. I kan finde stativet lige her. Læg i øvrigt mærke til knagen, hvor man kan hænge tasker. Smart ikke?

Indlægget er lavet i samarbejde med Ziito.

img_1864

Photobucket

Mine køb fra Søstrene Grenes nye kollektion

img_1081img_1059

Vi kommer tættere længere og længere med at få indrettet vores lejlighed. Selvom vi stadigvæk venter på vores sofa, så har jeg nu fundet tæppet! Egentlig var det planen, at vi først ville købe et tæppe, når sofaen var ankommet, men da jeg fik fingrene i kataloget fra Søstrene Grenes nye forårskollektion, så skiftede jeg hurtigt mening. Der havde de nemlig billeder af dette store gulvtæppe til kun 298 kr. 298 kr for et gulvtæppe på 135 x 190 cm! Det var sgu lidt for godt til at vente med at købe.

Så da kollektionen landede vi butikkerne i torsdags, bailede jeg min studiegruppe (sorry), og smuttede hurtigt forbi butikken på Strøget. Selvom butikken kun havde været åbent i en times tid, var der stadig masser af tæpper og heldigvis en rimelig rolig stemning blandt kunderne. Så jeg fik både tæppet, jeg havde udset mig, og en velourpude i de to flotteste farver. Tæppet fåes i øvrigt også i et med sort mønster og et med et rødt og gult mønster. Kvaliteten er selvfølgelig ikke prangende, men det synes jeg heller ikke, at man kan forvente til den pris. Nu venter jeg bare til den 16. marts, hvor puf og stole bliver sat til salg. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg skal have en stol, men jeg skal helt sikkert have en puf, hvis jeg kan få én i den farve, jeg helst vil have. Har I fundet guld i Søstrene Grenes nye kollektion?

Photobucket

Nye spisebordsstole fra DBA

img_0817_2img_0810

Jeg vil gerne vise vores nye spisebordsstole, som vi købte i weekenden. Planen er, at de skal være de første i rækken af flere forskellige stolekøb til vores spisebord. Jeg vil nemlig gerne mikse forskellige stole, og i sidste ende skaffe os af med vores spisebordsstole fra IKEA, som er ret elendige at sidde i (og efterhånden ret kedelige at se på). Nu går der dog nok mange år, før jeg får råd til en Wegner, så det bliver primært på genbrugsmarkeder at vi vil finde vores stole. Der skal helt sikkert en stol eller to i teaktræ ind i billedet på et eller anden tidspunkt – og altså gerne en god dansk designklassiker (det drømmer jeg i hvert fald om).

Men tilbage til weekendens stolekøb, som for flere af jer helt sikkert vækker minder fra barndommen. Selv husker jeg dem tydeligt fra et hjem, vi tit besøgte. Det var nemlig hos en af børnene fra den mødregruppe, som min mor var en del af. Jeg husker hvordan vi løb rundt om stolene, som stod om et langt spisebord, og hvordan vi vippede på stolene imens vi drak kakao og spiste lyse boller med tandsmør. Og nu har jeg så (meget overraskende, synes jeg selv) forelsket mig i dem her i min voksenalder. Jeg tror måske, at det startede, da jeg så dem brugt i et hjem, der ikke udstrålede rækkehus og børnehjem, og jeg kunne pludselig se stolen for det den var – i sig selv. Et helt enkelt og funktionelt design. Siden hen har jeg fundet ud af, at designet oprindeligt stammer fra Bauhaus-arkitekten Marcel Breuer, som designede Cesca-stolen i 1928. Vores (og sikkert størstedelen af dem, der står rundt omkring i de danske hjem) er selvfølgelig kopier, men det tror jeg egentlig, at de færreste er klar over – altså hvor designet oprindeligt stammer fra. Jeg må indrømme, at jeg (sikkert allerede farvet af arkitektsstudiet i modernismen) er ret imponeret over, hvor moderne og tidsløst designet stadig fremstår. Ja, jeg er sgu bare ret vilde med dem. Vi har købt dem til kun 200 kr. for begge to på DBA, og faktisk findes de ofte endnu billigere. Der er (heldigvis) endnu ikke så mange, der igen har fået øjnene op for stolen fra de danske barndomshjem. Men det fortjener den altså.

img_0823

Photobucket

Om vores sofajagt og sofadrømme

sofakompagniet
1. Thea sofa here. | 2. Herman sofa here. | 3. Ditte sofa here. | 4. Harper sofa here

Jeg har efterhånden teaset mange gange om, at vi skal have ny sofa. Grunden til, at jeg endnu ikke har vist den, er dog, at vi stadig venter på at få den leveret. Suk. Inden vi kommer dertil, vil jeg dog gerne fortælle lidt om de tanker, vi gjorde os, i forbindelse med sofakøbet. Selvom det efterhånden er ved at være to måneder siden, så husker jeg det (heldigvis) stadig ret tydeligt. For vi havde nemlig virkelig svært at tage en beslutning!

For at starte ved begyndelsen så havde jeg i lang tid drømt om en ny sofa. En som passer bedre til vores stil, og som bare er virkelig flot. Så da vi ved et held modtog boligstøtte for flere måneder i december, besluttede jeg (eller vi, som man nok bør sige), at de penge skulle gå til en ny sofa. Jeg havde (selvfølgelig) kigget på sofaer i månedsvis, og jeg var ret sikker på, at vi skulle finde vores hos Sofakompagniet. Modellerne er vildt flotte og så er priserne bare ret gode. Den lyserøde sofa var faktisk den, som jeg havde forelsket mig mest i, og jeg havde endda fået overtalt min kæreste (tro det eller ej). Da vi en dag mellem jul og nytår tog os tiden til at kigge på sofaer, startede vi naturligvis hos Sofakompagniets showroom her i Århus. Desværre viste den lyserøde sofa at være lidt af en skuffelse. Altså, den er rigtig fin, men farven var ikke helt, som vi havde forventet – og hvis man skal investere i en lyserød sofa, så skal den altså være præcis, som man forventer. Derefter gik vi rundt imellem alle sofaerne, rørte og kiggede og satte os ned og op og ned. Vi var også ude i, om vi skulle designe vores egen sofa. Jeg kunne ret godt lide den mørkegrønne velour i nr. 4, men vi var begge mere til de runde sofamodeller med knapper. På den anden side, var vi ikke sikre på, at vi turde bestille en sofa, som vi ikke havde set i virkeligheden først – plus at den også ville blive en god sjat dyrere. Som man nok kan høre, var der mange tvivl, haha!

Efter en tur i Ilva (hvor den her lyserøde sofa desværre også skuffede i farven) og IKEA, blev vi dog i det mindste enige om, at vi ikke ville have en helt almindelig lysegrå sofa. So far so good. Efter vores sofa-tour gik der et par dage, hvor jeg tænkte så det knagede. Min kæreste havde nemlig forelsket sig en sofa – Anne i petroleumsblå velour, som vi havde kigget på i Sofakompagniets showroom. Modellen var helt klart en af vores favoritter, og efter at jeg havde bestilt en stofprøve på velouren, så viste det sig også, at den passer ret godt til vores ting. Bum, beslutning taget! Desværre viste det sig, at sofaen ikke var på lager, og vi har derfor nu ventet på den siden januar. Den er på et skib eller andet sted i verden og på vej mod Danmark lige nu. Leveringen er sat til start april, og jeg holder snart ikke ud at vente længere. Især ikke fordi at vi også har bestilt et nyt spisebord, som kommer sammen med sofaen. Sååå meget ventetid, altså!

Det var en kort historie, gjort meget lang. Hehe! Vi købte en ny sofa i januar, og vi venter stadig på at få den leveret. Men (!) er den ikke flot!? Jeg håber i hvert fald, at den er hele ventetiden værd.

Photobucket
Older posts