Julegaveidé: hjemmelavet by-illustration

img_9957 billede_by

I år har jeg (hvis jeg selv skal sige det) virkelig overgået mig selv på hjemmelavet-julegave-fronten. Jeg har nemlig lavet denne plakat til mine bedsteforældre med en illustration af den by, de bor i. Idéen kom fra en anden på tegnesalen, der havde lavet en illustration med en masse huse til hendes familie. En flot og ikke mindst meget personlig gave. Jeg var helt vild med idéen!

Så jeg gik i gang med at lede efter billeder af bygninger fra byen, mine bedsteforældre bor i. Som man nok kan se, er det en ret lille flække, så det var ikke en let opgave. Men til alt held dukkede der pludselig en masse luftbilleder op af hele byen, så jeg faktisk kunne stykke det hele sammen. Min første idé var, at mine bedsteforældres hus skulle være mere tydeligt og større, men perspektivmæssigt blev det noget rod at se på. Ikke at illustrationen på nogen måde er helt korrekt, men jeg synes, at det hele løste sig på en meget charmerende måde.

Det tog seks timer fra da jeg lagde den første streg til det hele var færdigt, så hvis man er rigtig hurtig, kan man lige nå at bikse en tegning sammen, hvis man ikke har andet for inden juleaften. Ellers tænkte jeg, at der sikkert var mange, som synes det kunne være sjovt at lave en lignende under alle omstændigheder (min kæreste har allerede efterspurgt en til ham), så her kommer en lille guide til, hvordan jeg gjorde.

Af materialer brugte jeg et stk skitsepapir (A3), et stk tonet tegneark i A3, en blyant, viskelæder, sort fine liner 0,1 mm, malertape og et lysbord. 

How-to-guide: 
1. Jeg startede med at finde alle de billeder, jeg ville bruge. Man kan fx også selv gå ud og tage billeder og lave en facade-lignende kollage – eller bruge google map street view.
2. Så klippede jeg billederne ud og fordelte dem på mit skitsepapir i A3. Så finder man måske ud af at nogle af billeder skal være større eller mindre, hvilket kræver en lille finjustering på printer eller kopimaskine.
3. Til sidst bestemte jeg mig for det hjørne, jeg gerne ville starte med og klistrede billedet fast med malertape til et lysbord. Herefter kom jeg skitsepapiret ovenpå og tegnede op med blyant. Hvis man er god kan man måske tegne direkte på det papir, man ønsker plakaten skal være på, men jeg syntes faktisk at det var meget rart at have en kladde, så det endelig resultat blev mere rent og fri for blyantsmuds.
4. Så er det ellers bare at tegne løs. Beslut dig for en bestemt måde at lave fx træer og tagmønster på for et renere udtryk. Nogle enkelte steder tegnede jeg i fri hånd for at få billederne til at passe sammen, men ellers passede de billeder, jeg havde fundet, virkelig heldigt godt sammen.
5. Når du er færdig med din kladde lægger du papirarket til den endelige illustration ovenpå og tegner det hele op igen med en tynd sort fine liner.

Det kræver en masse tålmodighed, et lysbord og gode billeder, men sværere er det faktisk ikke!

img_9967

Photobucket

Næste DIY projekt: marmorboks

 photo marblebox2.jpg photo marblebox3.jpg photo marblebox.jpg

Jeg har fundet mit næste projekt, som skal forskønne mit skrivebord og samtidig holde orden på mine mange mærkelige ting. Jeg har ikke kunnet finde en boks, der var både pæn, praktisk og billig, så det her må være den helt rette løsning! Så skal jeg bare finde en boks, der passer mine praktiske krav, og så kan jeg kan jeg dække den med selvklæbende marmorfolie. Det er virkelig fint, synes jeg! Guiden er fundet her hos Annaleenas hem, og marmorfolien kan købes her. Er der nogle af jer, der har eksperimenteret med marmorfolie?

Photobucket

DIY wool skirt

Opskriften på en pærenem nederdel! Jeg havde stof tilbage fra uldjakken, og det er nu blevet til en virkelig fin nederdel. Man kan bruge lige det stof, man vil. Nu kraftigere og stift stoffet er, nu mere vil nederdelen strutte som et skaterskirt.

 photo IMG_6902.jpg

1. Du skal bruge:
Stof i den længde du ønsker en nederdel (regn med 7 cm ekstra til oplægning). Jeg brugte 50 cm i alt. Stofbredden bliver vidden på din nederdel, mit stof var omkring 150 cm bredt. Dertil skal du også bruge en bred elastik (2,5 cm).

 photo IMG_6916.jpg

2. Start med at overlocke alle kanter (mit uldstof trævler så godt som overhovedet ikke, så jeg sprang dette over). Læg de to kanter, der skal være længden på din nederdel, sammen ret mod ret. Har du brugt 50 cm som mig, vil det være de to korteste kanter. Sy de to kanter sammen så du har et rør.

 photo IMG_6922.jpg

3. Sy så en løbegang i den ene ende af røret, som skal være taljen. Det gøres ved at bukke 4 cm. op og derefter sy 3 cm. fra kanten. Sy ikke løbegangen helt til, men hav et ca. 3 cm bredt hul, hvor elastikken kan komme igennem. Tilpas din løbegang hvis din elastik er bredere eller tyndere end 2,5 cm. Løbegangen skal være 0,5 cm bredere end din elastik.

 photo IMG_6921.jpg

4. Mål af hvor lang din elastik skal være. Husk at der skal være sømrum til at sy den sammen. Min elastik målte 56 cm.

 photo IMG_6925.jpg

5. Nu skal elastikken igennem løbegangen. Det gøres nemmest ved at sætte en sikkerhedsnål fast i elastikken. Tape den evt. til så ikke nålen går op inde midt i løbegangen.

 photo IMG_6932.jpg

6. Sy elastikken godt sammen når den har været hele vejen rundt. Husk at sy den sammen, så elastikken ikke bliver snoet inde i løbegangen. Sy herefter hullet til løbegangen til.

 photo IMG_6959.jpg

7. Læg til sidst nederdelen op. Jeg lagde den 3 cm op og syede med 2 cm sømrum. Slut af med at klippe alle løse tråde af. Bum. Sværere er det ikke!

Photobucket

Today’s outfit: 16. april 2013

 photo IMG_6490.jpg photo IMG_6450.jpg photo IMG_6428.jpg photo IMG_6488.jpg photo IMG_6472-2.jpg photo IMG_6406.jpg
DIY jacket and dress, Opening Ceremony shoes and Weekday rings.
Photo by Sarah

Jeg kan lige nå at smide et dagens, som denne gang blev taget et måske lidt ucharmerende men råt sted, inden jeg skal på arbejde. Jeg har så mange ekstravagter i øjeblikket, at jeg begynder at blive en smule nervøs for min eksamensopgave. Men i virkeligheden skal jeg jo bare tage mig sammen til at være mere produktiv i starten af dagen. Det er bare lidt nemmere sagt end gjort! Til gengæld går min træningsplan helt efter planen, så noget får jeg da udrettet.

Photobucket
Older posts