ASOS favoritter på tilbud

asos_februar
1. ASOS WHITE stripe t-shirt, 279 kr. | 2. Missguided jacket, 399 kr. | 3. ASOS polo dress, 200 kr.
4. ASOS jumpsuit, 320 kr. | 5. ASOS dress, 279 kr. | 6. ASOS shine jacket, 359 kr.
7. ASOS leather jacket, 1.279 kr. | 8. Selected Femme leather sneakers, 559 kr. | 9. Nike t-shirt, 320 kr.
10. ASOS shirt, 255 kr. | 11. Vero Moda denim jacket, 379 kr. | 12. ASOS pinstripe trousers, 320 kr.

Det er ellers lidt tid siden, at jeg sidst har været inde og lure på ASOS. Men da der tikkede en mail ind om, at de kører med 20% på en lang række lækre nyheder, blev jeg nødt til lige at kigge ind. Foråret føles immervæk stadig meget langt væk med det her vejr, men så er det jo godt, at man har mulighed for at drømme sig lidt væk. Jeg ville i hvert fald gerne drømme mig væk og ikke iklæde mig andet end lyserød, denim og blomster. Alt tøjet her er sat ned med 20% og priserne, jeg har listet, er når rabatten er fratrukket. I kan finde hele udvalget, der er sat ned på 20%, her – tilbuddet gælder til og med torsdag kl. 9.

Indlægget indeholder affiliate links.

Photobucket

Februar boligønsker

boligoensker_februar
1. Ferm Living pude, 249 kr. 2. Beautiful world plakat, 349 kr. 3. By Garmi plakat, 350 kr. 4. HAY pinorama system, fra 245 kr.
5. Bloomingville gulvtæppe, 695 kr. 6. Nomess box, 219 kr. 7. AYTM vase, 399 kr. 8. Ferm Living badeforhæng, 485 kr.
9. Menu vægur, 1.995 kr. 10. Ferm Living glas, 299 kr. 11. Beautiful World plakat, 349 kr. 12. AYTM sengetæppe, 3.999 kr. 
13. AYTM magasinholder, 1.195 kr. 14. AYTM puf, 2.499 kr. 15. AYTM lysestage, 599 kr. 16. Kasia Lilja plakat, 299 kr.

Jeg vil prøve at genoplive en gammel kending her på bloggen – nemlig månedlige boligønsker. Og dem er der masser af i øjeblikket! Sådan er det jo, når man har en ny lejlighed at indrette. Vi venter stadig på vores sofa og spisebord (suk), så der går lidt tid før vi kan indrette lejligheden helt færdig. Et tæppe er i hvert fald svært at købe uden den rigtige sofa i stuen. Men derfor kan man jo godt gå rundt og drømme om alle mulige andre ting. Som fx en lyserød velourpuf, som jeg er ret sikker på vil stå fantastisk til vores nye sofa.

Har I set det nye opbevaringssystem til væggen fra HAY? Manner, jeg synes det er smart. Så tilkøber man hylder, holdere og sætter sammen som man vil. Det er selvfølgelig oplagt at have hængende over skrivebordet, men det kunne også være ret fint til entréen (så kan man sikkert sætte kroge på til nøgler) eller til make-up-bordet. Min allerstørste forelskelse af de her ting må dog være magasinholderen fra danske AYTM. Hold nu op, den er FLOT og mega elegant. Hvis der lige var lidt mere overskud på kontoen, så stod den helt sikkert allerede i vores stue.

Alle tingene er forresten fundet hos Moodings, der lige nu kører med rabatkoden WINTERSALE25, som giver 25% på alle varer til og med 3. februar!

Indeholder reklamelinks. 

Photobucket

Udsalgsfavoritter fra ASOS

asos_sale
1. Monki top, 150 kr. | 2. ASOS WHITE v-cut t-shirt, 210 kr. | 3. ASOS smock dress, 210 kr.
4. Y.A.S leather jacket, 1099 kr. | 5. ASOS v-neck dress, 175 kr. | 6. ASOS mom jeans, 160 kr. 
7. ASOS plisse dress, 265 kr. | 8. Seint bomber jacket, 240 kr. | 9. ASOS ruffle top, 140 kr.
10. ASOS denim skirt, 210 kr. | 11. ASOS chunky knit, 125 kr. | 12. See You Never denim jacket, 310 kr.

Udsalget har allerede været i gang i en uges tid, men der er stadig masser af gode sager derude. Jeg har kun haft tid til at kigge på udsalget i Magasin, da jeg arbejdede der de fleste dage i sidste uge, da udsalget startede. Det er dog heller ikke fordi, at jeg har noget stort behov for at komme ud og svinge pungen, jeg købte nemlig disse to smukke ting fra Acne. Men jeg skal nok alligevel et lille smut forbi & Other Stories. Bare fordi, og fordi jeg elsker deres bukser.

ASOS har som altid virkelig mange gode ting på udsalg. Hvad med fx den her læderjakke til kun en tusse?  Eller et par jeans til 160 kr? Jeg er selv ret vild med v-hals t-shirten, der er helt perfekt oversize. Jeg spår nemlig også, at v-hals-trenden stadig fortsætter i 2017. Så mere af det, tak!

Indlægget indeholder reklamelinks. 

Photobucket

8 festkjoler til under 500 kr.

nytaarstoej
1. ASOS dress, 280 kr. 2. First & I dress, 229 kr. 3. Topshop dress, 649 kr. 4. ASOS dress, 949 kr. 5. Glamorous dress, 349 kr.
6. Moves dress, 400 kr. 7. First & I dress, 299 kr. 8. Parallel Lines playsuit, 349 kr. 9. Glamorous dress, 220 kr. 10. Moves dress, 550 kr. 

December er sæson for fest og glimmer, og efter min mening bør man slet ikke gå ned på det. Især ikke glimmer. Hvis man ikke er til en masse glitrende sten og palietter, så er velour heldigvis stadig mega populært og et fantastisk materiale til at skabe et glamourøst og festligt look. Jeg har fundet 1o flotte kjole, jeg selv ville kunne se mig i både til julefrokost og nytårsaften. Hele 8 af dem koster under 500 kr, så ikke man behøver sprænge decemberbudgettet for nytårskjolen. Der var dog lige to, der var så flotte, at de måtte komme med alligevel. Nemlig den grønne Topshop kjole og den flotte t-shirt kjole fyldt med palietter. Manner, den er flot og på en eller anden måde helt enkel. Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal have på nytårsaften. Men hælder mest til at bruge min sorte nytårskjole fra sidste år eller min elskede vintage glimmersag.

Indeholder reklamelinks. 

Photobucket

Mine julegaveønsker 2016

juleoensker2016
1. Roon & Rahn moodstand, 2.399 kr. | 2. Acne Studios canada tørklæde, 1.100 kr. | 3. Acne Studios strik, 2.100 kr.
4. COS pung, 490 kr. | 
5. ILVA sofa, 6.499 kr. | 6. Nuori face cleanser, 185 kr.
7. Mathilde Digmann creature, from 250 kr. | 8. Liebe “Spis min gris“, 450 kr.
9. Liebe “mere konfekt“, 400 kr.
10. Ferm Living bakke, 299 kr. | 11. Ellos sengetæppe, 1.799 kr. | 12. Ferm Living magasinholder, 299 kr. 

Årets julegaveønsker fra min side. Sådan ca. i hvert fald. Jeg synes virkelig, at det bliver sværere år for år. Andre der har det på samme måde? Man mangler jo i virkeligheden ikke noget, og det jeg mangler, har jeg ofte ikke tålmodigheden til at vente med at købe til at det først har stået på ønskesedlen. Jeg læste Mias indlæg om julegaveønsker som minimalist forleden, og det dækkede meget godt de tanker, som jeg selv gør mig om mine julegaveønsker i år. Jeg har ikke lyst til at ønske mig en masse overflødige ting blot for at finde på de obligatoriske julegaveønsker. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg egentlig har det, jeg har brug for, men hvor jeg har lyst til at opgradere kvaliteten på flere af mine ting. Fx størstedelen af mine møbler er anskaffet på én gang, da jeg flyttede hjemmefra, hvor midlerne jo var ret små. Både mit spisebord, spisebordsstole og sofa, som alle var den bedste løsning til den billigste pris, har jeg længe skævet til og ønsket at udskifte. Det er dog lige i overkanten som julegaveønsker, men det er et meget godt billede på hvordan jeg tænker om mine ønsker i år (og nok også for fremtiden). Nemlig at ønske mig bedre kvalitet af noget, som jeg i forvejen har, men som jeg af den ene eller anden årsag er træt af. Pointen er at det bliver en udskiftning og ikke blot endnu et ting til skuffen. Der er da også et par ønsker af ting, som jeg ikke har, og ting som jeg bruger til dagligt og derfor altid kan bruge. Derudover skal vi jo flytte inden så længe, så der kommer helt sikkert til at presse sig et par ønsker på i den anledning. Her er et lille overblik over nogle af mine ønsker, som måske kan give inspiration til jeres julegaveidéer eller ønsker:

Roon & Rahn moodstand. Jeg er faldet helt pladask for den her elegante skoreol (noget der ellers sjældent er pænt), der er lavet af to fyre fra Århus, der sidder og laver de fleste af deres ting på Godsbanen i Århus. Bare det i sig selv er jo ret sejt. I vores nye lejlighed får vi endelig en egentlig entré, så den her ville jo simpelthen pynte helt fantastisk.

Sengetæppe. Én ting, vi ikke har herhjemme, og som jeg virkelig ønsker mig. Jeg har kigget på sengetæpper på længe, og ligeså længe har jeg været chokeret over hvor dyre sådan nogle er. I hvert fald hvis de skal være pæne (og i velour). Jeg har dog fundet dette fra Ellos og dette fra Magasin, som er virkelig pæne og i det mindste ikke kommer over 2000 kr. Men helt seriøst, hvorfor er sengetæpper så dyre!?

Acne Studios strik og tørklæde. Elsker, elsker, elsker Acne! Det er jo bare lige dét lækrere. Mit nuværende tørklæde er dog i den stand, at det har huller (hvilket ikke engang er nogle, som jeg har lavet – men det er en længere historie), så det må være rimeligt at ønske sig et nyt. Strikken købte jeg en af til sommerens udsalg, og det er virkelig den lækreste strik, jeg ejer. Så en mere i denne flotte farve ville være en lækker garderobeopgradering.

Ny pung. Selvom min næsten syv år gamle Acne pung stadig holder på mønterne, så er kanterne nu så slidte, at de har mistet den sorte farve. En ny pung ville derfor være en dejlig gave. Priserne hos Acne er dog steget gevaldigt på de syv år, så i stedet ønsker jeg mig en pung fra COS eller & Other Stories, som også laver lædervarer i virkelig god kvalitet.

Til hjemmekontoret. Når vi flytter skal skrivebordet have en ny og bedre plads. Desværre har skrivebordet mest af alt fungeret som aflastningplads i vores nuværende lejlighed, så vi trænger til at få ryddet op omkring det og gøre det tiltagende at sidde ved. Bakkerne fra Ferm Living er så fine og kan bruges til at få samlet en masse småting, der bare står og skaber rod. Magasinholderen også fra Ferm vil jeg bruge til mine (få) skolebøger og notesbøger, i stedet for at de bare ligger i en bunke på bordet, som de gør lige pt.

Keramik. Der er dog en ting i al den her udskiftningssnak, som jeg ikke kan holde op med at samle på – nemlig keramik. Især fine tallerkener og sjove skåle. Jeg har flere af Liebes skåle, som bare er det skønneste. Forleden er jeg faldet over Mathilde Digmanns små dyr, som er det sødeste, jeg længe er stødt på!

Indlægget indeholder reklamelinks. 

Photobucket
Older posts