Vores italienske roadtrip | Bassano Del Grappa

 photo IMG_4867.jpg photo IMG_4890.jpg photo IMG_4878.jpg

I dag fortsætter fortællingen om vores ferie med den destination, jeg havde glædet mig allermest til at gense og vise min kæreste. Nemlig Bassano del Grappa, hvor jeg boede i tre måneder under min praktikperiode for over to år siden. Bassano ligger lige syd for Alperne og byen er dermed omringet af smukke bjerge og en fantastisk natur. Det jeg huskede bedst fra Bassano var de hyggelige, smalle, stejle gader, byens stolte historie og de lokale der elsker mad og at gå spadsereture i deres flotteste søndagstøj.

Vi ankom til Bassano tidligt om aftenen og ikke længe efter vi havde fundet vores lejlighed, begyndte det selvfølgelig at stå ned i stænger – som det kun kan gøre i Sydeuropa. Efter at have siddet i vores loftlejlighed og lyttet til regnen tromme på taget i godt og vel en time, begyndte det endelig at stilne lidt af. Vi tog en paraply fra gangen og gik igennem de våde gader med kurs mod byens bedste pizza, som kan findes på en familierestaurant, der er så besøgt at der var fuldt hus på selv denne hverdagsaften med regnvejr. Heldigvis ikke så fyldt, at der ikke var plads til os to. Vi kiggede menukortet igennem og bestilte på et ret så gebrokkent italiensk – tjeneren som er en ældre herre måtte lige have dobbeltbrillerne på (altså bogstavligt talt to par briller) for at se, hvad vi pegede på og skriblede det så ellers ned på en lap, som var helt ulæselig for os – men heldigvis ikke for hende, vi skulle betale regningen ved. Jeg fik en pizza og et glas husets hvidvin og min kæreste fik ragú og en øl, og i alt kostede det os ikke meget mere end 200 kr. Absolut essensen af det magiske og fantastiske ved at spise ude i Italien.

Vi havde tre overnatninger i Bassano og dermed to hele dage, som vi kunne fornøje os med. Det er dog ikke fordi, at der som sådan er vildt mange attraktioner i Bassano, så den første dag brugte i Verona. Vi så stort set det samme som da jeg besøgte byen tilbage for to år siden (jeg spiste endda den samme pizza ved den samme restaurant), så det vil jeg ikke bruge endnu et indlæg på. I stedet kan I altid gense det gamle her. Da jeg boede i Bassano, løb jeg ofte en lang tur rundt om floden på omkring 10 km. Kæresten var heldigvis med på at lave vores dag i Bassano til en udflugt, så vi havde købt ind til sandwich og pakket tasken med sodavand og masser af vand. Vi gik derudaf, nød omgivelserne og det gode vejr og spottede fisk i floden flere gange. Vi dækkede op til frokost halvvejs på turen og nød den første dag på ferien, hvor vi faktisk bare kunne nyde hinanden og ikke havde travlt med at løbe fra turistattraktion til turistattraktion.

På vores gåtur spottede vi flere, der havde lagt sig neden til floden for at solbade, og det virkede pludselig også meget fristende at hoppe i vandet. Da vi nåede tilbage til vores lejlighed, hoppede vi derfor hurtigt i badetøjet og gik ned til floden igen. Vandet skulle vise sig at være ret meget koldere end lige først regnet med, men at ligge på flodbredden og nyde livet det var nu heller ikke helt værst. Det var virkelig dejligt at opleve Bassano del Grappa igen og vise min kæreste det sted, som har betydet rigtig meget for mig. Vi kunne have brugt mange flere dage i området, men vi glædede os nu også ekstrem meget til at komme længere sydpå og opleve vinmarker en masse og skyfri himmel og 30+ grader hver dag. Toscana ventede lige rundt om hjørnet.

 photo IMG_4899.jpg photo IMG_4895.jpg photo IMG_4911.jpg photo IMG_4915.jpg photo IMG_4921.jpg

Photobucket

Min italienske dagbog #8

 photo IMG_1891.jpg photo IMG_1925.jpg photo IMG_1922.jpg photo IMG_1927.jpg photo IMG_1932.jpg photo IMG_1942.jpg photo IMG_1950.jpg photo IMG_1957-1.jpg photo IMG_1961.jpg photo IMG_1962.jpg photo IMG_1975.jpg photo IMG_1984.jpg

I lørdags havde jeg som sagt besøg af mine forældre. Da jeg var på vej ned for at møde dem ved parkeringspladsen, var det begyndte at regne let og lige med ét stod det ned i stænger. De var netop ankommet på det tidspunkt, så jeg hoppede ind i bilen, og så sad vi ellers der og betragtede det hele fra duggede ruder. Vi begyndte at indse, at det nok ikke ville holde op lige foreløbig, og regnen fortsatte da også hele dagen med kun to-tre timers ophold midt på eftermiddagen. Heldigvis er der en god håndfuld museer i Bassano, så vi brugte formiddagen på at blive lidt klogere (så meget klogere man nu kan blive, når størstedelen kun har italienske informationsskilte). Vi besøgte Poli Grappa Museum, som er gratis og forstår at gøre det der destillation okay spændende. Der var i hvert fald en video på 10 min. som jeg følte mig meget underholdt af. Smagen af grappa er jeg til gengæld slet ikke fan af. Slet slet ikke. På den anden side af broen med indgang igennem en bar ligger Museo degli Alpini, som mest af alt handler om krigen, der har udspillet sig på Monte Grappa og i omegnen. Alle informationer står på italiensk, men det koster kun 1 € at komme ind, så det er jo lige til at overkomme. Og de uendelig montre med genstande fra soldater og våben vidner i hvert fald om, at 1. Verdenskrig har haft en stor historisk betydning i Bassano. Senere på dagen besøgte vi også Museo Civico, som rummer en overraskende stor kunsts -og antiksamling. Selve museet er virkelig flot og fremstår utrolig velholdt og nyrestaureret. Jeg brugte faktisk det meste af tiden på at gå rundt og være imponeret over selve museums-omgivelserne fremfor museumgenstandene – men her er jeg jo også bare tydeligt skadet af mit speciale på TEKO.

Vi havde et lille ophold i dagen, hvor der endelig var tørvejr, så vi tog bilen og kørte mod Marostica. Det er en lille landsby, som kun ligger 10 min. fra Bassano, og beyn er mest af alt kendt for én ting. Nemlig et stort levende skakevent, der foregår hver september på lige årstal. Så ja, hvis man har planlægningen i orden, så kan man faktisk nå at opleve det i år! Historien lyder på, at to adelsmænd ville kæmpe om den lokale godsejers datter, men i stedet for en traditionel dyst, så forlangte godsejeren at de duellen skulle afgøres af et spil skak. Det er altså denne historie, som bliver genopført på byens torv, og hvis man ellers kommer indenfor museets åbningstider (de holder nemlig siestalukket), så har man mulighed for at se de kostumer og rekvisitter, der bliver brugt. I det hele taget går skak igen på mange måder og steder rundt omkring i byen, hvilket er ret sjovt at lægge mærke til. Marostica er virkelig en flot middelalderlandsby. Den gamle bymur, som kravler sig op på bakken og ned igen på den anden side, står stadig og omkredser byen i en flot cirkel. Det er også muligt at gå op til toppen af bymuren og borgen på toppen af to forskellige små stier. Den ene fører forbi en kirke, som meget bemærkelsesværdigt har elpærer siddende på både facade og trappen, der leder op til kirken. Uden tvivl et flot syn om aftenen. Stien, der leder op til borgen, er flot med oliventræer til begge sider, men også utrolig ujævn og farlig glat i det våde vejr. Jeg havde ikke taget sko på til sådan en tur, og vejen ned, hvor vi tog den anden sto, som dog var ligeså ujævn og glat, blev med et fast greb om rækværket og små skridt. Oppe på borgen er der en flot udsigt ned til byen, og vi fandt også ud af, at det sådan set er muligt at køre derop i bil i stedet for. Men på trods af de glatte omstændigheder tog det nu trods alt ikke mere end en times tid at gå op og ned igen. Da vi stod oppe på bymuren begyndte en tung tåge af skyer at lægge sig rundt omkring os, og fra det ene øjeblik til det andet, var nærmest hele udsigten væk. Et egentlig lidt smukt syn, men vi blev hurtigt enige om, at det nok var på tide at komme tilbage igen.

Photobucket