Vores AirBnb hjem i Milano

 photo milano_IMG_4435.jpg photo milano_IMG_4433.jpg photo MILANO_IMG_4443.jpg photo milano_IMG_4440.jpg

Vores AirBnb lejlighed i Milano var virkelig alt det, man håber at få ud af at rejse igennem AirBnb. En helt unik bolig, god placering, en imødekommende og personlig udlejer og en pris, der kan måle sig med de billigste hotelværelser. Vores overnatning i Milano var det sidste jeg bookede af de tre forskellige overnatningssteder på vores ferie. Jeg ledte i flere dage på hotels.com, men enten var det for dyrt, så lidt for snusket ud eller virkede for upersonligt (mange krav for to overnatninger, I know). Jeg havde også ledt lidt rundt på AirBnb, men det var først efter flere forskellige søgninger, at jeg pludselig fandt den her bolig. Jeg forelskede mig straks i murstensvæggene og kunne slet ikke få lejligheden ud af hovedet. Kæresten var heldigvis enig, og selvom vi godt kunne have fundet et billigere sted at bo, så valgte vi at ofre lidt ekstra for at bo i noget helt unikt.

Lejligheden ligger lige ud til Naviglio Grande kanalen (nedenstående billede er taget fra vores franske altan) og har både køkken og bad. Lejligheden er ikke stor, men det er mere end rigeligt til to personer. Udlejeren hedder Morgan, og der stod både kaffekapsler, pasta, tomatsauce og andre basisvarer i køkkenet, som vi frit kunne benytte os af. Virkelig god service! Jeg elsker den personlige kontakt, man har til udlejeren, når man bor igennem AirBnb, og jeg har kun haft positive erfaringer af at bo på den måde. Jeg har brugt AirBnb på tre forskellige ferier nu, men det her var første gang, at vi lejede en lejlighed og ikke blot et værelse hos udlejeren. Det var virkelig rart med et sted, man havde helt for sig selv, og så var det jo bare luksus at kunne lave en kop kaffe oveni. Vi gav 1.470 kr. for to overnatninger, hvilket ikke er det billigste for Milano, men bestemt heller ikke det dyreste. Et hotelværelse (af den billige men også renlige slags) havde kostet 800-1000 kr. for to overnatninger, og så havde vi jo ikke haft køkken og muligheden for at spise morgenmad på værelset. Så i sidste ende føltes det ikke som den store forskel. Hvis I engang skal til Milano, så kan jeg varmt anbefale Morgans lejlighed. Området er livligt og hyggeligt, og så er det i gåafstand til centrum. I kan finde lejligheden lige her.

 photo milano_IMG_4438.jpg photo milano_IMG_4398.jpg

Photobucket

Vores italienske roadtrip | Milano

 photo IMG_4495.jpg photo IMG_4490.jpg

Nu er det allerede over halvanden uge siden, at vi kom hjem fra vores ferie, og jeg har allerede lyst til at gentage det hele igen. Det har virkelig været en drømmeferie for os, og jeg har glædet mig sådan til at dele vores ferie med jer. Vi har i den grad givet den gas på alle fronter, og i vores målestok har det været en ret dyr ferie. Nu hvor jeg skal til at læse igen, er det ikke sikkert, at der bliver råd til sådan en ferie igen lige foreløbig, så på en måde har den her ferie været den perfekte afslutning og startskuddet til et nyt kapitel i vores liv.

Men tilbage til det det hele handler om – vores 11 dage i Italien! Vi boede 3 forskellige steder, besøgte i alt 7 forskellige byer og kørte igennem 4 forskellige regioner. Min kæreste havde aldrig været i Italien før, og jeg er ret sikker på, at han er enig i, at det ikke kunne have været en bedre måde at opleve Italien for første gang på. Vi landede i Milano mandag aften, og det var altså her hele vores eventyr startede. Vi boede i et helt fantastisk AirBnb-hjem, som får sit helt eget indlæg. Så fint var det nemlig! Vi havde to overnatninger i Milano, og havde derfor én hel dag til at opleve byen i. Selvom jeg har været i Milano tre gange før, så var det først for et halvt år siden, at jeg fandt ud af, at man kan komme op på toppen af domkirken og gå. Det var derfor det første, vi gik efter, og det var også en helt fantastisk oplevelse. Den marmorkirke overvælder mig virkelig hver gang, og at opleve den så tæt på og at se byen fra toppen, det bør man virkelig unde sig selv.

Milano er Italiens finansielle centrum og med en storbypuls, som kan få de andre storbyer i Italien til at tabe pusten. Det er nok en af grundene til, at man hører mange sige, at Milano ikke er ligeså charmerende som andre italienske byer. Det er dog det der i mine øjne gør, at Milano er noget helt særligt. Vi har mesterværket, domkirken, og andre kulturskatte (som Leonardo Da Vincis sidste nadver, der kan opleves i Santa Maria delle Grazie klosteret) og samtidig vokser bydele op med skyskrabere og det er her, man finder den nyeste og mest ekstravagante mode. Netop de moderne bygningsværker gik vi på jagt efter, da vi havde fået os en omgang risotto til frokost (en must ret, hvis man er i Milano, i øvrigt). Jeg var nemlig faldet over billeder af de to grønne højhuse kaldet Bosco Verticale, som ligger i bydelen Porta Nuova, som er finansdistriktet i Milano. Der er derfor heller ikke så meget andet at komme efter i området, men bygningerne med de omkring 900 træer tilsammen er så fascinerende og ekstraordinære at det er turen værd. I hvert fald hvis man har en bare en lille interesse for arkitektur. Om aftenen gik vi en tur langs kanalen og nød det pulserende liv, der er på det tidspunkt af dagen. Jeg fik en stor fed friturestegt kage med chokoladecreme (yes) og tog utallige billeder af himlen, der blev mere og mere lyserød. Derefter gik vi til køjs. Vi skulle nemlig tidligt op dagen efter og afhente den bil, vi havde bestilt, så vi kunne drøne derudaf og for alvor tage hul på vores roadtrip.

 photo IMG_4628.jpg photo IMG_4515_2.jpg photo IMG_4593.jpg photo IMG_4483.jpg photo IMG_4510.jpg photo IMG_4670_quot.jpg photo IMG_4616.jpg photo IMG_4599.jpg photo IMG_4671.jpg

Photobucket

3 måneders praktik i Italien: so how was it?

 photo instagramitaly.jpg

Så kommer det (måske?) længeventede indlæg om hele min oplevelse af min 3 måneders praktik i Italien. Der er måske nogle af jer, der selv sidder og overvejer at finde en praktikplads i udlandet eller læse en del af jeres uddannelse i udlandet, eller måske er I bare nysgerrige efter at vide hvad hele udbyttet af min tur var udover god mad og en masse shopping. Så her kommer den lange smøre. Jeg vil prøve at gøre det så kort som muligt, skulle I have uddybende spørgsmål, er I velkomne til at stille dem i kommentarfeltet. De sidste par uger har jeg fået spørgsmålet mange gange (hvordan var det?), og de fleste gange er jeg begyndt mit svar med, at det var en tur, der kom igennem hele følelsesregistret. Det er første gang, at jeg har været i et andet land så længe og i det hele taget første gang, at jeg har besøgt et land, hvor hovedformålet ikke var en ferie – og så endda helt alene. Allerede på designteknologen i Herning lagde jeg planer om, at jeg gerne ville til udlandet i min praktik på 6. semester. Dengang drømte jeg om New York (det gør jeg stadig), men den ansøgning kom der ikke så meget ud af. Så fik vi besøg af ALU fra Italien på TEKO, som specifikt søgte efter retail designere, jeg sendte min ansøgning afsted og endte med at komme igennem nåleøjet. For mig har det været en virkelig nem beslutning. Jeg havde hverken fast job eller kæreste, der holdte på mig, og da ALU tilbød gratis logi var økonomi heller ingen hindring. Det sværeste var sådan set at beslutte mig for, hvad jeg skulle pakke i kufferten.

Jeg tog afsted med en anden fra TEKO, som studerer i Herning og jeg derfor aldrig havde mødt før, og vi var så heldige at blive taget imod af en anden praktikant, som havde arbejdet der i næsten et år. Det var en kæmpe fordel, at have hende som guide til byen og ikke mindst de kulturforskelle som ikke var til undgå. For ja, der er en kæmpe kulturforskel på Danmark og Italien – ikke mindst i forhold til arbejdsmiljøet. Praktikken har været en kæmpe udfordring. Jeg har brugt mange timer på at lade som om, at jeg lavede noget, og i perioder var det meget frustrerende i forhold til min eksamensopgave, som jo jeg gerne skulle have et solidt grundlag til for at lave. Når man er helt ny et sted og i en helt ny kultur, kan det være svært at være meget opsøgende i forhold til arbejdsopgaver, når de har travlt med alt muligt andet. I hvert fald for en som mig med en udpræget jydementalitet. Selvom de på arbejdspladsen var bedre til engelsk end så mange andre steder i Italien, så var de stadig ikke helt trygge ved det, og de slog over på italiensk, når de havde muligheden. Det gjorde kaffepauserne meget lange at lytte til samtaler, man forstod intet af. Jeg kom dog til at lave en superfed opgave i form af deres showroom i New York, men rent fagligt havde jeg nok forventet at få mere ud af det i forhold til, at jeg var afsted i 3 måneder. Det kunne dog ligeså godt også have været tilfældet hos en praktikplads i Danmark, der er man dog bare i det mindste kulturelt på hjemmebane. Til gengæld har jeg jo så fået ekstremt meget ud af det kulturelt og erfaringsmæssigt, og for mig var det mindst ligeså vigtigt og hovedårsagen til, at jeg har vægtet et udlandsophold så højt. Jeg kan virkelig godt lide Italien, faktisk endnu bedre nu. Jeg skal bare ikke arbejde der, og det er jo også vigtig viden at erhverve sig. Nogle gange skal man på afstand for at forstå og sætte pris på det, man forlod og tror man kender. Jeg kunne bruge flere indlæg på at fortælle om hvor absurd teleselskaberne og andre systemer fungerer. “Har du brugt den 1GB data, du har købt? Det er ærgerligt, vi kan ikke give dig mere før næste måned. Heller ikke selvom du har lyst til at betale for det. Her får du i stedet 32kbps hastighed for resten af måneden.” Eller det at det tog 5 uger at få installeret trådløst internet i lejligheden, sætter tingene lidt i perspektiv i forhold til hvordan tingene fungerer i Danmark. Jeg fucking elsker Danmark! Så er det sagt. Men jeg kan altså også godt lide Italien.

På trods af disse mange praktiske forhindringer har jeg dog også haft en fantastisk tid. Jeg har virkelig virkelig nydt at tage ud og opleve andre byer og steder og i det hele taget suge til mig af god mad, små lokale begivenheder og italienske anekdoter og finurligheder. De øjeblikke og dage var mit frirum, hvor jeg slappede af og virkelig nød turen. Hverdagene med arbejde fra 9-18 var ikke meget sjovere end en arbejdsdag hjemme i Danmark. Men det har jo også været formålet med turen. Det hed 3 måneders praktik, ikke 3 måneders ferie. Der vil man nok have en lidt anden oplevelse hvis man fx tager et semester i udlandet. Mine forestillinger er i hvert fald, at der vil ligge lidt flere sociale arrangementer, frihed og nye bekendtskaber i sådan en oplevelse. På min tur har der nemlig desværre også hængt en stor skygge over hovedet i form af min lejlighedssituation, hvor jeg har boet sammen med den anden fra TEKO, hvilket mildest talt fungerede mindre godt. Jeg vil ikke komme ind på personlige detaljer. Der er altid to sider af samme sag, og min oplevelse bliver ikke bedre af, at jeg hænger den ud i offentligheden. Lad os bare sige det sådan, at vi overhovedet ikke klikkede hverken personligt, på arbejdsmæssigt plan eller i forhold til vores opfattelse af, hvordan man deler en lejlighed med en anden person. Det har tæret rigtig meget på både humør og energi, og det har mentalt været virkelig hårdt, at ens hjem for tre måneder aldrig kom til at føles som ens hjem pga. af dette. Det har været den mest ensomme periode i mit liv, uden sammenligning, og i visse perioder var det virkelig overhovedet ikke sjovt at være der. Heldigvis er jeg indrettet sådan, at jeg altid prøver at se det positive i de værst tænkelige situationer, og det at tage ud og opleve andre steder blev i stedet min redning og lyspunktet på ugen. Sådanne situationer kan man aldrig rigtig forberede sig på, og jeg håber og tror også på, at dette er et ud af de meget sjældne tilfælde. Der har været situationer og episoder, som jeg helt sikkert ville have grebet an anderledes i dag, men dengang var det jo ikke til at forudsige, at det ville gå så skævt. Og ja, så var vi jo altså også bare pisseuheldige med vejret igennem hele juli. Havde vi haft “normalt” italiensk sommervejr, så er jeg sikker på, at det havde overstrålet meget af den trælse lejlighedssituation. Jeg elsker 30 grader og en skyfri stegende himmel, og det var altså nogle høje forventninger, der overhovedet ikke blev indfriet den sommer.

Ville jeg stadig tage hele turen igen, hvis jeg vidste, hvad der ventede mig af både godt og ondt? Fandme ja! En af livets største opgaver er at udvide sin horisont og blive rig på oplevelser, der kan udvikle og danne én som menneske. Vi er så sindssygt priviligerede at vi i Danmark har så store muligheder for dette (du kan tage din SU med, søge diverse støtteordninger osv), og det er en gave, man ikke skal smide væk bare sådan uden lige. Det har på alle kanter og leder været en kæmpe oplevelse, og jeg har virkelig lært meget på de tre måneder. Ikke kun fagligt og kulturelt, men i høj grad også om mig selv. Efter at man læst indlægget her, vil man måske have en opfattelse af, at der har været mere på ned-siden end op-siden. Og ja, ned-siden har fyldt meget hos mig, men det har primært skyldtes én ting. En ting, som sgu bare var et rigtig uheldigt tilfælde. Og jeg håber virkelig ikke at én ting skal afskrække jer fra at begive jer ud i verden. Jeg er i hvert fald ikke blevet afskrækket, tværtimod. Man bliver stærkere af modgang, er det ikke det, man plejer at sige? Så grib verden, for fanden. Danmark er for lille til et helt liv.

Photobucket

Fun facts om mine 3 måneder i Italien

 photo IMG_0163.jpg

Imens jeg sidder i flyet på vej mod Danmark, så kan I jo lige more jer over nogle fun facts fra de 3 måneder.

– Jeg har spist omkring 16 forskellige slags oste – altså typemæssigt, ikke bare 16 kugler mozarella, det havde været kedeligt. Min mest udsædvanlige osteoplevelse var den, jeg døbte citronmåneosten, som er en sød røget ricotta med citronsmag. Giv mig en ske, så er der dessert!
– Jeg har brugt godt 2.000 kr. på at rejse til Danmark for at se Justin Timberlake (foruden koncertbilletten). Det var det hele værd, i øvrigt.
– Jeg har savnet Danmark og i særdeleshed Århus og mit dejlige værelse hver eneste ene dag.
– Jeg har besøgt 7 forskellige byer udover Bassano del Grappa (Milano 3 gange, Padova, Venedig, Bologna, Verona, Vicenza og Marostica) og bjerget Monte Grappa.
– Jeg har fundet en ny kærlighed for fyldte croissanter, drinken spritz (Aperol), gnocchi, friske abrikoser, flade ferskner og alle tænkelige produkter med citronsmag.
– Det første, jeg planlægger at indtage i Århus, er en god iskaffe. Dét har været savnet!
– Jeg har imod stærke forventninger (så vidt jeg kan se) ikke taget på. Så ja, man kan godt spise is, pasta og hvidt brød stort set dagligt uden at blive tyk. Tag dén, dameblade!
– Til gengæld (eller måske netop grunden til det) er mit indre madur rykket 1-2 timer i forhold til frokost og aftensmad, og jeg spiser meget mindre måltider end hvad jeg plejer i Danmark.
– Da jeg flyttede ind, havde jeg 19 bøjlestænger på min garderobestang. Jeg endte med at have 40 bøjlestænger, inden jeg forlod Bassano.
– Jeg har drukket alkohol 12 gange. Halvdelen af gangene alene. Er det nødvendigt at sige, at jeg craver en kæmpe bytur?
– Jeg har kun spist pizza 7 gange.
– Jeg har nok i gennemsnit spist is 2 gange om ugen.
– Den sidste måned har jeg kørt på en meget flad cykel. Der er ingen cykelpumpe i lejligheden, og nu tættere vi kom på afrejsesdagen nu mindre lyst havde jeg til at købe en.
– Jeg har vasket tøj dobbelt så ofte, som jeg plejer i Danmark.
– Jeg er blevet solskoldet to gange. Jeg plejer aldrig at blive solskoldet.
– Jeg bagte hindbærsnitter som farvelkage til mit praktiksted.
– Jeg har uploadet 228 billeder på Instagram.
– Jeg har mødt en (stor) slange på en løbetur og vågnede op til et firben, der sad på mit lår, da jeg tog sol ved poolen. Jeg har også oplevet en due, der sked mig i nakken. OP på dyreoplevelser!
– Jeg gav op med at lære italiensk, da der var en måned tilbage. Jeg kan stadig ikke tælle til 10.
– Jeg købte et vægtsæt på 30 kg med stang og håndvægte. I to måneder holdte jeg mine tre ugentlige træninger, de sidste tre uger brugte jeg alverdens undskyldninger for ikke at lave en skid som praktikopgave og ondt i foden. Jeg glæder mig dog helt vildt til at komme tilbage til Fitness World, og jeg har allerede booket mine tre første hold.
– Jeg savner god sort kaffe lavet på min Chemex kaffebrygger. Kæft, jeg har fået meget dårlig kaffe.
– Jeg tager blandt andet 1 kg nutella, limoncello, Aperol og kaffebolcher med mig hjem.
– Jeg fik smagt grappa én gang. Det smagte af snaps. Jeg kan ikke lide snaps.
– Jeg har købt 4 par sko. Alle på den første måned.
– Jeg er faret vild et utal af gange. Jeg plejer ellers at påstå, at jeg har en rimelig god stedssans.
– Jeg har fået set 6. sæson af Mad Men og to sæsoner af Parks and Recreation.
Jeg fik brugt næsten alt det tøj, jeg tog med.
– Jeg har været så deprimeret over juli-vejret (det hjalp ikke, at I havde det SÅ lækkert i Danmark), at jeg planlægger at købe en miniferie sydpå. Langt mere sydpå.
– Jeg er også en lille smule deprimeret over, at jeg ikke har været på stranden eller nydt rabarber denne sommer. Heldigvis har min mor frosset rabarber fra haven ned, så jeg kan nyde en hjemmelavet rabarbertærte, når jeg kommer hjem. Verdens bedste mor!
– Jeg ved overhovedet ikke, hvad der er årets sommerhitsang. Enlighten me, tak!
– Jeg forudser et chok, når jeg besøger Føtex Food for første gang igen. Faktisk er jeg ret sikker på, at jeg vil græmmes over alle danske priser.
– Det kommer nok også til at tage mig lidt tid at vende mig til, at jeg ikke længere skal affaldssortere i fem forskellige kategorier – og holde øje med hvilken dag jeg må tage hvilken affaldspose med ned.
– Jeg glæder mig til at udnytte, at jeg faktisk kan handle ind imellem kl. 12.30 og 15.30.

Hvis I ikke har andet at lave, så kan I jo også lige kigge forbi indlægget her og læse om nogle af de ting, der undrer mig ved italienerne. Jeg har desuden tilføjet en ting eller to.

Photobucket

Min italienske dagbog #8

 photo IMG_1891.jpg photo IMG_1925.jpg photo IMG_1922.jpg photo IMG_1927.jpg photo IMG_1932.jpg photo IMG_1942.jpg photo IMG_1950.jpg photo IMG_1957-1.jpg photo IMG_1961.jpg photo IMG_1962.jpg photo IMG_1975.jpg photo IMG_1984.jpg

I lørdags havde jeg som sagt besøg af mine forældre. Da jeg var på vej ned for at møde dem ved parkeringspladsen, var det begyndte at regne let og lige med ét stod det ned i stænger. De var netop ankommet på det tidspunkt, så jeg hoppede ind i bilen, og så sad vi ellers der og betragtede det hele fra duggede ruder. Vi begyndte at indse, at det nok ikke ville holde op lige foreløbig, og regnen fortsatte da også hele dagen med kun to-tre timers ophold midt på eftermiddagen. Heldigvis er der en god håndfuld museer i Bassano, så vi brugte formiddagen på at blive lidt klogere (så meget klogere man nu kan blive, når størstedelen kun har italienske informationsskilte). Vi besøgte Poli Grappa Museum, som er gratis og forstår at gøre det der destillation okay spændende. Der var i hvert fald en video på 10 min. som jeg følte mig meget underholdt af. Smagen af grappa er jeg til gengæld slet ikke fan af. Slet slet ikke. På den anden side af broen med indgang igennem en bar ligger Museo degli Alpini, som mest af alt handler om krigen, der har udspillet sig på Monte Grappa og i omegnen. Alle informationer står på italiensk, men det koster kun 1 € at komme ind, så det er jo lige til at overkomme. Og de uendelig montre med genstande fra soldater og våben vidner i hvert fald om, at 1. Verdenskrig har haft en stor historisk betydning i Bassano. Senere på dagen besøgte vi også Museo Civico, som rummer en overraskende stor kunsts -og antiksamling. Selve museet er virkelig flot og fremstår utrolig velholdt og nyrestaureret. Jeg brugte faktisk det meste af tiden på at gå rundt og være imponeret over selve museums-omgivelserne fremfor museumgenstandene – men her er jeg jo også bare tydeligt skadet af mit speciale på TEKO.

Vi havde et lille ophold i dagen, hvor der endelig var tørvejr, så vi tog bilen og kørte mod Marostica. Det er en lille landsby, som kun ligger 10 min. fra Bassano, og beyn er mest af alt kendt for én ting. Nemlig et stort levende skakevent, der foregår hver september på lige årstal. Så ja, hvis man har planlægningen i orden, så kan man faktisk nå at opleve det i år! Historien lyder på, at to adelsmænd ville kæmpe om den lokale godsejers datter, men i stedet for en traditionel dyst, så forlangte godsejeren at de duellen skulle afgøres af et spil skak. Det er altså denne historie, som bliver genopført på byens torv, og hvis man ellers kommer indenfor museets åbningstider (de holder nemlig siestalukket), så har man mulighed for at se de kostumer og rekvisitter, der bliver brugt. I det hele taget går skak igen på mange måder og steder rundt omkring i byen, hvilket er ret sjovt at lægge mærke til. Marostica er virkelig en flot middelalderlandsby. Den gamle bymur, som kravler sig op på bakken og ned igen på den anden side, står stadig og omkredser byen i en flot cirkel. Det er også muligt at gå op til toppen af bymuren og borgen på toppen af to forskellige små stier. Den ene fører forbi en kirke, som meget bemærkelsesværdigt har elpærer siddende på både facade og trappen, der leder op til kirken. Uden tvivl et flot syn om aftenen. Stien, der leder op til borgen, er flot med oliventræer til begge sider, men også utrolig ujævn og farlig glat i det våde vejr. Jeg havde ikke taget sko på til sådan en tur, og vejen ned, hvor vi tog den anden sto, som dog var ligeså ujævn og glat, blev med et fast greb om rækværket og små skridt. Oppe på borgen er der en flot udsigt ned til byen, og vi fandt også ud af, at det sådan set er muligt at køre derop i bil i stedet for. Men på trods af de glatte omstændigheder tog det nu trods alt ikke mere end en times tid at gå op og ned igen. Da vi stod oppe på bymuren begyndte en tung tåge af skyer at lægge sig rundt omkring os, og fra det ene øjeblik til det andet, var nærmest hele udsigten væk. Et egentlig lidt smukt syn, men vi blev hurtigt enige om, at det nok var på tide at komme tilbage igen.

Photobucket