photo palma_IMG_8770.jpg

Åh. Jeg savner det altså allerede. Altid skyfri blå himmel, specialbutikker med duftende krydderrier og røget skinke hængende ned fra loftet. Tårnhøje palmer på ethvert gadehjørne, den bedste italienske is, der løber ned af vaflen pga. varmen, og lækker hvid strand og høje klipper. Det var første gang på Mallorca, og det bliver bestemt ikke sidste gang. Jeg havde lejet det her værelse igennem airbnb, og det var helt perfekt. Det lå centralt i den gamle bydel i Palma, og ejerne var simpelthen så flinke og søde. På det første billede under teksten ser i mit værelse og udsigten derfra. Ret skønt! Jeg kom rundt på øen med bus, hvilket sagtens kan lade sig gøre, men næste gang vil jeg helt sikkert leje en bil. Udover at jeg flere steder var strandet, fordi jeg ikke kunne finde ud af busserne, så er det en del mere fleksibelt med bil, så man kan udnytte sine dage på øen bedre. Hvis man kun har planer om at ligge ved stranden og nyde solen og besøge Palma, så kan man dog sagtens nøjes med at tage busserne, som går ofte inde i Palma.

Jeg ankom tirsdag ved midnat, og onsdag ville jeg derfor bruge på at udforske byen. Jeg havde ikke forberedt mig så meget på forhånd i forhold til, hvad man skulle se, så jeg fandt et billigt bykort med forslag til gå-ruter og seværdigheder i en kiosk, og den brugte jeg som god inspiration til at se byen. Det mest kendte i Palma er selvfølgelig katedralen, som også er fantastisk flot. Især med beliggenheden ved havparken og de uendelige rækker af høje palmer. I nærheden af katedralen er der mange andre flotte bygninger at se. Jeg var især begejstret for La Lltotja. Den gamle imponerende bygning bruges i dag som et kulturcenter, og da jeg var der, var der en ret specielt udstilling med spejle og kaktusser. Der er mange hyggelige gader med gode butikker i Palma, og følger man de gader, der udspringer af Placa Major (i begge retninger), så er man ret godt dækket ind. Jeg glæder mig til at fortælle meget mere om mit lille eventyr på Mallorca, så jeg håber, at I vil læse med.

 photo palma_IMG_8950.jpg photo palma_IMG_8861.jpg photo palma_IMG_9010.jpg photo palma_IMG_8975.jpg photo palma_IMG_8948.jpg photo palma_IMG_8957.jpg photo palma_IMG_9900.jpg photo palma_IMG_9043.jpg photo palma_IMG_8990.jpg photo palma_IMG_9011.jpg photo palma_IMG_8958.jpg

Photobucket