Vores sommerferieplaner: New York City

Hej derude. Jeg giver lige lyd, for meget snart nærmer vi os noget, som står mit hjerte meget kært, og som jeg stadig har lyst til at dele herinde. Vi skal ud og rejse! I morgen er der præcis 3 uger til, at vi sidder i flyet over Atlanten. Økonomisk bliver det helt sikkert den dyreste ferie for os begge nogensinde (lige indtil the next big thing). Men vi har altså også sparet op siden efteråret sidste år! Allerede i oktober købte vi flybilletterne (til en fantastisk god pris hos Lufthansa), og så har jeg ellers researchet på hoteller, Airbnb, spisesteder og seværdigheder lige siden. Når jeg skriver “jeg” er det fordi, at jeg praktisk talt er rejselederen herhjemme – og det passer mig glimrende, i øvrigt.

Vi er heldigvis ret enige om hvordan vi vil rejse, og der var heller ingen tvivl om, at skulle vi afsted, så ville vi ikke nøjes med fem dage The Big Apple. Så hele 2 uger er vi i New York – 14 overnatninger samlet set. Det giver os friheden til at bruge dage på blot at spadsere rundt og mærke byen, og så har det også betydet at der var tid til en lille afstikker. Efter 9 overnatninger i East Village på Manhatten (samme sted som Sidsel og Lasse boede) tager vi toget til Hamptons, hvor vi har fundet et hyggeligt Airbnb værelse tæt på stranden. Jeg ved overhovedet ikke, hvad vi skal forvente af Hamptons, men det bliver helt sikkert en oplevelse og sikkert også meget tiltrængt med en tur på stranden efter 9 dage i storbyen. Derefter tager vi tilbage til byen igen, hvor vi skal bruge de sidste 3 dage i Brooklyn, hvor vi også har fundet et Airbnb værelse. Det bliver måske lidt skørt at rejse frem og tilbage, men på den anden side kan de sidste dage fungere som en god buffer, hvis der er et eller andet, vi føler vi mangler at se (mon ikke), og så har Brooklyn jo også masser at byde på.

Som man nok kan fornemme, så er listen over ting vi gerne vil se, spise og opleve blevet lang efter næsten et års venten. Jeg har en mappe på min instagram, hvor jeg løbende har gemt steder i min New York-mappe. Det er seriøst smart, især i forhold til madsteder! Jeg har været i New York én gang før for 5 år siden, og min kæreste skal på hans USA-jomfru-tur. Så vi kommer selvfølgelig ikke uden om mange af de obligatoriske seværdigheder og en god håndfuld af museer. Fordi vi har så mange dage, vil vi dog også gerne bruge tid på nogle lidt anderledes seværdigheder. Nogle af de ting, vi har undersøgt, er fx Storm King Art Center (der hvor Aziz Ansari er på date i 2. sæson af Master of None), Bronx zoologisk have og Bronx botanisk have eller en cykeltur på Hudson River Greenway. Nu må vi se, hvad det bliver til. Hvis I har nogle sjove og anderledes tips, så må I selvfølgelig endelig ikke holde jer tilbage til at dele dem i kommentarfeltet.

Side note: Hvis man skal købe én guidebog til New York, så kan jeg varmt anbefale den fra Monocle. Vi har lånt den fra nogle venner, og den er uden sammenligning en af de bedste guidebøger, jeg længe har læst! Informativ på den overskuelige måde og med virkelig gode anbefalinger til seværdigheder og områder, som man ikke finder i de gængse guidebøger – og så er den grafisk lækker!

Photobucket

New York diary: Saint Patrick’s Cathedral

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Det virker måske som et lidt helligt indlæg at komme med sådan en solrig fredag, men for mig er der enten religiøst i dette, men derimod ren fascination af en helt fantastisk arkitektur. Saint Patrick’s Cathedral i New York er USA’s største katolske domkirke, og er du vimmer, hvor er den stor! Udefra virker den egentlig ikke så stor, som den ligger gemt der på 5th Ave. imellem de skyhøje skyskrabere, men når man så træder ind, så er det som at træde ind i en helt anden verden. Man finder vel næsten ikke nogen større kontrast end at gå fra hektiske og moderne 5th Ave til at træde ind i den fuldstændig stille og rolige domkirke med sit helt fantastiske prægtige indre. Det er virkelig et af de øjeblikke, jeg bedst husker fra turen, og hvis jeg boede i byen, tror jeg hurtigt det ville blive en af mine favoritsteder, når jeg ville få brug for lige at trække vejret og samle tankerne. Så smukt!

Photobucket

New York Diary: New York Public Library

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

New York Public Library er ikke til at overse, hvis man passerer den store bygning på 5th Avenue. Biblioteket er det næststørste af sin slags i USA og har været scene i mange film og tv-serier (et selvskrevet plus i min bog). Bygningen er virkelig overvældende at gå rundt i med sine lange høje gange og marmorsøjler – ikke ligefrem det man er vant til når man besøger sit lokale bibliotek her i Danmark. Bestemt et sted der er værd at kigge indenfor, især hvis man vil have lidt afveksling fra alle butikkerne, og så er det jo gratis plus der er toiletter (selvom vi nåede at fare vild to gange inden vi fandt dem) – noget man virkelig lærer at værdsætte efter to uger i New York.

Photobucket

New York diary: in the supermarket

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Ligeså meget jeg elsker at lave og spise mad, ligeså meget elsker jeg at købe ind og snuse rundt i supermarkeder og kigge på alverdens sjove grøntsager og delikatesser. Det var derfor som at komme ind i himlen (og det mildest talt), da vi åbnede døren gemt bag de mange frugter, og dette syn åbenbarede sig. Butikken var ikke større end en lille Netto og alligevel var der bare alt lige fra fiskemand og slagter til bager og færdiglavede delikatesser og grøntsager man aldrig havde hørt om – og en hel del af det økologisk, selvfølgelig. Jeg ville handle ind hver dag, hvis jeg boede tæt på sådan et sted. Ej, hvor var det fantastisk! Og det bedste af det hele er, at der er masser af sådanne supermarkeder i New York. Det kom faktisk lidt bag på mig. Efter at have været i North Carolina og Washington for tre år siden, havde USA efterladt et meget fast-food-glad indtryk på mig, så jeg havde slet ikke regnet med, at new yorkere var så sundheds-og kvalitetsbeviste. Men de er jo langt foran! I mange supermarkeder var der fx også raw food ingredienser og mad. Og så kan man jo ikke lade være med at blive lidt ærgerlig over at man bor i Danmark, eller Herning i hvert fald.

Photobucket

New York diary: vintage shopping in Williamsburg

PhotobucketPhotobucket
Buffalo Exchange, 504 Driggs Avenue. 

PhotobucketPhotobucket
Monk Vintage, 496 Driggs Avenue. 

Photobucket
Photobucket
Junk, 197 N. 9 Street, between Bedford Ave. & Driggs Ave.

Photobucket
Photobucket
Malin Landaeus, 155 N. 6th Street.

Williamsburg i Brooklyn er virkelig et vintage heaven. Den eneste butik, vi faktisk ledte efter, var Beacon’s Closet, og alligevel kom vi forbi 4 andre også. De tre øverste ligger som en perle på snor lige efter hinanden på et hjørne nær Bedford Avenue, hvor vi stod af med subway’en. Især Junk er et kig værd. Udover plader, smykker og møbler er der nemlig alt muligt underligt skrammel, som sikkert er guld i andres øjne. Fx kan man finde tre store skåle med knapper, en masse gamle radioer eller som I kan se på det ene billede en stor kasse med private menneskers fotografier. En lidt (meget) dyrere vintage butik er Malin Landaues. Det er virkelig en flot butik og i den grad kvalitetsvintage, men priserne er altså også derefter. Er man på udkig efter støvler, bør man kigge forbi her – hvis man altså har råd. Men som sagt er Williamsburg altså virkelig rig på vintage, og der findes mange flere end dem, vi var inde i. Se bare her.

Photobucket