Paris: dag 2 (Canal Saint-Martin)

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Jeg fik virkelig sat mine fødder og ben på prøve om søndagen. Godt nok var der ikke så langt op til Montmartre, men derefter valgte jeg at tage turen til Parc des Buttes-Chaumont og derfra til Canal Saint-Martin på ben. At jeg så gik forkert utallige gange gav da også lige et par ekstra kilometer på kontoen. Men både Canal Saint-Martin og parken er godt nok skønne, og det var virkelig fredfyldt og afslappende at være der om søndagen, hvor en masse parisere sad rundt omkring med deres picnickurv og friskbagte baguettes (som i lige købt hos bageren, that is – det er virkelig sjovt at lægge mærke til alle dem, der går rundt med baguettes ved frokosttid). Er man ved kanalen bør man også besøge bogbutikken med de orange facader, der har et vanvittigt lækkert udvalg af flotte, sjove og inspirerende bøger ala Taschens. Jeg vil dog advare om, at man næppe går tomhændet derfra. Jeg fik selv købt to helt fantastisk geniale ting, som jeg nok skal vise jer en af de kommende dage.

Photobucket

Paris: dag 2 (Montmartre og Sacré Coeur)

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Søndag startede jeg ud med at gå op til Montmartre for at opleve kvarteret og se Sacré Coeur kirken. Der var dog ét meget vigtigt stop på min rute først – nemlig Café des Deux Moulins (12 Rue Coustou). Kan I genkende den? Det er caféen brugt i den fabelagtige Amélie. Og det bedste af det hele er, at også indvendig er den som i filmen. Har man set filmen ligeså mange gange som mig, så vil man også få øje på mange andre steder i nærheden, der er brugt i filmen (mega like). Men som sagt skulle kirken på toppen også besøges. Gaden, der leder op til kirken, bør egentlig bare undgåes, da det er én lang turistfælde, men lækkeributikken Maison Georges Larnicol, gør nu alligevel gaden til et besøg værd. Udover makroner, farverige marengs og alverdens bland-selv chokolader kan man også købe nogle smøragtige fiduser kaldet kouignettes i alle mulige smagsvarianter. Dem med citron er gode! Selve kirken er meget overturistet (hvilket desværre resulterer i irriterende mange der prøver at prakke dig alt muligt på), men udsigten over Paris og den flotte kirke er det hele værd.

Photobucket

Paris: dag 1 (Saint-Germain og verdens bedste makroner)

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Så er det i dag min sidste dag i Paris, men inden jeg overhovedet fortæller om den og de to forgangne dage, har jeg stadig lidt tilbage at fortælle om min første dag. Efter katakomberne gik jeg igennem den smukke Jardin Du Luxenbourg park og satte derefter kursen mod det velhavende kvarter Saint-Germain for at stå i kø til de berømte Pierre Hermé makroner. I samme kvarter finder man også Ladurées virkelig fine butik, men da jeg allerede har smagt deres makroner i London, var det Pierre Hermé der stod for skud på denne tur. Og hvilket fremragende valg! Ikke kun var de virkelig virkelig flotte (med glimmer og det hele), de smagte også fuldstændig magisk. Især den helt hvide og chokoladen var helt uden sammenligning med noget jeg tidligere har smagt. Efter den smagsoplevelse gik jeg over broen, der fører direkte op til Louvre museet. Jeg havde godt nok slet ikke forestillet mig at det ville være så STORT. Wauw. Museet lukker desværre allerede kl. 18 (og hver tirsdag, wtf!?), så det bliver ikke denne gang, at jeg får besøgt museet. Men så har jeg jo også noget at lave næste gang, jeg kommer til byen!

Photobucket

Paris: dag 1 (katakomberne)

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

Som nævnt i går fik jeg efter Notre Dame besøgt en knap så romantisk seværdighed – og det var helt rigtig gættet Katakomberne! Da der kun er plads til 200 mennesker nede i den 2 km lange tunnel, skal man være forberedt på, at det meste af tiden kommer til at gå med at stå i kø (jeg kom kl. 11.15 og stod i kø i 2 1/2 time før jeg kom ind!!). Og er det så ventetiden værd? Bestemt. Jeg tror ikke, at man finder noget lignende noget andet sted, og når det nu ikke koster mere end 4€, hvis man altså ikke er ældre end 26 år, så bør man nok kunne hive et par timer ud af kalenderen til den oplevelse. Men kom så tidligt som muligt – og hav forsyninger til køen, det hjælper.

Photobucket

Paris: her bor jeg

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket

I skal da lige se, hvor jeg bor, jeg er nemlig vældig tilfreds med det! Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad området hedder, men det er dog ikke Montmartre, som jeg først bildte mig selv ind. Skal man tro navnet, kan vi kalde området Opera Saint-Georges, men hvad det hedder, kan jo også være lige meget, det ligger i hvert fald godt, synes jeg. Det tager kun ti minutter på gåben før man er i Montmartre, og turen ned til Louvre og Seinen kan klares på en halv time. Det er dog kun 200 meter syd for Pigalle (som man skal krydse for at nå Montmartre), som ikke er meget andet end sexshops og snuskede barer, men det er ikke noget gaden med hotellet bærer præg af, og går man nedad mod centrum, er der straks fyldt med hyggelige caféer og grønthandlere ud til gaden. Generelt et meget lidt turistpræget område. Selve hotellet er også helt i top. Værelset er meget lille, og jeg skal nærmest kringle mig rundt om sengen, men da hele hotellet gennemgik en totalrenovering for kun få år siden, er det hele meget pænt og rent, dog uden at bygningen mister sin charme. Derudover er morgenmad inkluderet, hvilket er et stort plus for mig. Dog skal man ikke regne med nogen kæmpe morgenmadsbuffet (hvilket man sjældent skal her i Paris), men der er nok til at blive mæt og lidt at vælge imellem, og det er jo det vigtigste. De fleste kender sikkert også det, at man ofte får skovlet alt for meget ind, når der er store morgenmadsbuffeter, og nærmest må trille ud af hotellet. Så er det egentlig lidt befriende at starte dagen mæt og ikke stopmæt. Men hotellet hedder altså My Hotel in France Opera Saint-Georges. Jeg bookede igennem hotels.com, hvor priserne starter fra ca. 400 kr. per nat. Om det er en rimelig pris for sådan et hotel i Paris, det ved jeg virkelig ikke, men jeg er i hvert fald tilfreds og kunne meget vel finde på at vende tilbage en anden god gang.

Photobucket