Julegaveidéer fra Ellos

ellos_julegaver

Til far: 1. Ellos merinotrøje, 399 kr. 2. Ellos t-shirt, 79 kr. 3. Ellos badekåbe, 349 kr. 4. Ellos hue, 79 kr. 5. Ellos sokker, 79 kr.
Til mor: 6. Ellos uldfrakke, 699 kr. 7. Ellos plante pendel, 949 kr. 8. Ellos cardigan, 199 kr. 9. Ellos taske, 349 kr. 10. Ellos kashmirtrøje, 1.199 kr. 
Til søster: 11. Ellos jakke, 799 kr. 12. Ellos kaktuslampe, 799 kr. 13. Ellos heldragt, 249 kr. 14. Ellos tørklæde, 199 kr. 15. Ellos ruskindtaske, 999 kr.
Til kæresten: 16. Esprit skjorte, 299 kr. 17. Ellos t-shirt, 79 kr. 18. Adidas cap, 199 kr. 19. Triwa ur, 1.299 kr. 20. Esprit pullover, 399 kr.

Julegaveræset er for alvor over os, og jeg har i hvert fald selv mange gaver tilbage, jeg mangler at købe. Også flere gaver hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal købe. Jeg er gået på jagt hos Ellos, som har et stort udvalg af både dame, herre og bolig. Især bolig er jeg faktisk begyndt at kigge meget efter. De har nemlig mange fine ting, der rammer tidens trends, og som tilmed har en god pris. Som fx den hvide kaktuslampe, der sikkert kunne gøre en kaktustosset søster eller veninde glad. Hvis man er på udkig efter en billig gave til manden i livet (om det så er far eller kæreste), så er t-shirten i økologisk bomuld til kun 79 kr. et godt bud, og så fås den i mange forskellige farver. Jeg kan egentlig meget godt lide bløde pakker (måske noget der er blevet smittet lidt af mit arbejde, hvor jeg pakker hundredvis af striktrøjer og skjorter ind), og efter jeg havde fundet mine favoritter, kunne jeg også godt se, at det lidt var det, mine valg tenderede til. Jeg har også købt en lille julegave til mig selv, nemlig en fin fin lyskæde, som jeg har fået lov til at hænge op i hemsen. Yes!

SPONSORERET AF ELLOS.

Photobucket

TEKO VIA CFW afgangsshow

teko_via
Pictures: Copenhagen Fashion Week.

Jeg vil lige bruge et indlæg på at hylde min skole og de piger (drenge?), der sørgede for et kick-ass afgangsshow under Københavns modeuge. Dem, der påstår, at TEKO er for kedelige designere burde lige tage og kigge en ekstra gang her. Jeg har selv stiftet bekendtskab med nogle af fashion designerne i løbet af min tid på TEKO, og jeg bliver altid så imponeret over deres kreativitet og ikke mindst de mange arbejdstimer de lægger i deres projekter. I collagen har jeg vist et udvalg fra afgangsshowet og det er altså også mange forskellige designere i ser her. I kan se hele showet her.

Photobucket

Færdig på TEKO – og hvad så nu?

 photo dimission.jpg

Det uundgåelige spørgsmål. Et spørgsmål som jeg har mødt mange gange i løbet af det sidste år, og endnu oftere nu tættere på den sidste eksamen har nærmet sig. I onsdag var jeg til dimission, fik mit eksamensbevis, skålede med mine medstuderende og så var jeg officielt færdig som studerende hos TEKO. Færdiguddannet med en professionsbachelor i retail design, simpelthen. Jeg startede på TEKO i Herning for 3 1/2 år siden. Flyttede ind i en lille to-værelses studiebolig i Birk, og jeg måtte mange gange i løbet af de to år lægge ører til adskillige Herning-jokes. Allerede da jeg startede på designteknologen var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville tage de 1 1/2 år ekstra for bacheloroverbygningen, for 2 års uddannelse det var da for lidt. Så tidligt skulle jeg altså ikke ud på arbejdsmarkedet. Og efter 3 1/2 år så måtte jeg da også være voksen og klar til livet.

Det er så her, jeg står nu. 23 år gammel. Det lyder tosset i mine ører. De fleste af mine veninder og venner (udover dem fra TEKO, selvfølgelig) er stadig i gang med  deres lange universitetsuddannelser, og jeg har egentlig lidt svært ved at forstå, at jeg ikke længere tilhører kategorien af studerende. Forleden skulle jeg udfylde en indmeldningsblanket og blev spurgt om min beskæftigelse. Så stod jeg lidt der med et stort spørgsmålstegn lysende ud af mig. Jeg er vel.. arbejdsløs? Ugh. For ja, det er vel siuationen. Eller arbejdssøgende, som én rettede mig til at sige. Det er en større identitetskrise end jeg egentlig havde forestillet mig. Igennem de sidste mange år har jeg klynget mig til identiteten at være studerende, og nu skal jeg pludselig til at skabe min egen identitet. Finde frem til hvad det er, jeg er bedst til. Hvad er det egentlig, jeg har lært på de 3 1/2 år? Hvor er det, jeg skiller mig ud i forhold til alle de mange andre kandidater? Sælge mig selv. Forstå mig ret, jeg glæder mig til at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg elsker at fordybe mig og blive klogere, men jeg er træt af skolebænken. Det er på tide at blive klogere i det virkelige liv. Men det er en lidt skræmmende tanke. Jeg er heldigvis ikke i tvivl om, at jeg valgte den rigtige uddannelse. Især det sidste halvandet år på overbygningen har jeg virkelig elsket hvert et fag og udviklet mig meget både fagligt og personligt.

Som det ser ud, er der to retninger, jeg kan gå nu. Den ene er det designrelaterede, hvor man kunne forestille sig at arbejde i en virksomhed, der løser designopgaver for virksomheder i forhold til butikker, og den anden er det butiksrelaterede, hvor man arbejder i en butik med et ansvar for merchandising og udstillingsområder. Problemet er, at jeg har lyst til det hele! På den ene side synes jeg, at designprocessen er vildt spændende, og på den anden side synes har jeg også lyst til at komme ud i butikker og arbejde med de fysiske varer. En anden ting er, at man heller ikke kan lade være med at være bange for at man kommer til at udelukke den ene ting for fremtiden, hvis man skulle skifte mening. At gå designvejen vil klart være det mest ambitiøse og sværeste valg. I den branche bliver mine konkurrenter først og fremmest arkitekter, som (i min forestilling) har en langt mere teknisk og længere uddannelsesbaggrund. Ikke at butikken vil være det lette valg, men der er bare lidt nogle andre faktorer, der spiller ind. Nogle andre ting, der bliver lagt vægt på. Jeg har tidligere nævnt, at jeg søgte et par jobs under min bachelorskrivning, og jeg kom faktisk så langt, at jeg kom igennem til en jobsamtale som visual merchandiser. Desværre gik jobbet til kandidater med mere butikserfaring. En begrundelse hvor man ikke kan gøre andet end at trække vemodigt på skuldrene. Så lige nu står jeg ved en skillevej, hvor jeg skal vælge. Og det er virkelig svært. Lige nu holder jeg juleferie, men når jeg skal i gang med at søge, regner jeg med at søge lidt i begge lejre. Så sætter jeg min lid til, at jeg ved, når det rigtige dukker op. Det rigtige job kan jo også være det job, som er første trappetrin på en opadgående karrierestige. Jeg ved i hvert fald, at jeg har masser af mod på at kravle deropad og lære en masse på vejen. For fanden, jeg er kun 23 år. Jeg har masser af tid til at finde mit drømmejob og sikkert også møde adskillige bump på vejen!

Jeg kan fornemme, at der er flere, der har spørgsmål omkring både det her men også min uddannelse og tid på TEKO. Det er også ved at være noget tid siden, at der sidst har været spørgerunde her på bloggen, så det lukker jeg op for inden længe!

Photobucket

Bacheloropgave done

 photo IMG_9653.jpg photo IMG_9658.jpg photo IMG_9679_2.jpg photo IMG_9665.jpg photo IMG_9735.jpg photo IMG_9746_2.jpg photo IMG_9740.jpg photo IMG_9750.jpg

Endelig endelig endelig! I dag fik jeg afleveret min bacheloropgave efter to særdeles pressede uger. Den sidste uge har jeg bøvlet med nogle tekniske vanskeligheder i det designprogram, som vi bruger, hvilket desværre kom til at koste mig både alt for meget tid og penge. Men det hele løste sig til allersidst, og i går var jeg på Godsbanen for at printe min opgave, hvilket lige kostede en tusse. Det lyder sikkert tosset for mange at bruge så mange penge på en opgave, men når man laver en visuel løsning, så er præsentationen af den også ret vigtig. Og heldigvis blev jeg super tilfreds med resultatet! Som jeg tidligere har fortalt, skrev jeg min opgave i samarbejde med Sv. Michelsen Chokolade. De har 9 egne butikker i Danmark, og i min opgave har jeg designet et nyt butikskoncept til dem inkl. en lang analyse omkring brandet, målgruppe, konkurrenter og storytelling. Det eneste officielle krav for vores bacheloropgave på TEKO er, at den skal være max 60 skriftlige sider. Afhængig af de enkelte specialer er der tilpasninger til de specialer, hvor man laver et produkt, og derfor havde vi også nogle lidt andre krav. Vi skulle stadig skrive mindst 20 sider, og så skulle opgaven også indeholde vores proces og løsning. Man kan vælge at aflevere én samlet opgave eller dele disse dele op i hver sin mappe, som jeg gjorde. På den måde kunne jeg lave min skriftlige rapport i et mindre format og min proces og løsning, som er meget visuel i et større format. En løsning, der endte med at tage meeeget lang tid med beskæring osv. Men nok om det! Nu skal jeg bare forsvare opgaven mundtligt om to uger, og så er jeg helt og aldeles færdig på TEKO. Hvad der så skal ske, er der vist tanker om til et helt andet indlæg. Nu er jeg først og fremmest glad for at vende tilbage til et rigtigt liv – og ikke mindst bloggen. I har været savnet!

Photobucket

Det sidste kapitel i TEKO-tilværelsen

 photo IMG_3309.jpg photo IMG_3327_2.jpg

Jeg tænkte, at der sikkert var nogle af jer, der var nysgerrige efter at vide, hvad jeg skal i gang med her som afsluttende speciale. I sidste uge havde jeg min praktikeksamen, og i denne uge har vi så taget hul på vores bachelorspeciale og det allersidste kapitel på uddannelsen. Den 19. november afleverer vi vores opgaver, og i starten af december har vi æren at forsvare den mundtlig, og så er vi ellers færdiguddannede hos TEKO. Færdig, finito! Hvad der skal ske efter det, har jeg endnu ikke taget stilling til, nu handler det om de næste tre måneder. Den afsluttende opgave er helt fri, kravet er egentlig bare, at vi selvfølgelig skal inddrage vores speciale (og opfylde de formelle krav). Det er meget normalt, at man samarbejder eller tager udgangspunkt i en virksomhed, hvilket jeg også gør. Det var så heldigt, at en veninde fra et andet speciale i Herning har arbejdet med en case fra Sv. Michelsen Chokolade i undervisningen, og igennem hende kom jeg i kontakt med virksomheden, som også ønsker at gøre noget ved deres butikker. I tirsdags var jeg derfor ovre og besøge virksomheden, hvor vi blev vist rundt i chokoladefabrikken og to af deres københavnske butikker. Det var mega spændende og sjovt at se hvordan det hele foregår, og vi blev da også proppet med flødeboller og chokolade, der lige var kommet af båndet og fik en stor pose lækre sager med hjem. Hvor heldig har man lige lov til at være? Men som sagt kommer min opgave derfor til at handle om at lave et helt nyt butikskoncept til virksomheden, og jeg glæder mig faktisk ret meget. Opgaven kommer i høj grad til at handle om hvordan Sv. Michelsen skal brandes, og derfor kunne det også være lidt sjovt at høre fra jer, om I overhovedet kender til chokoladefirmaet og hvad jeres mening om brandet i så fald er?

Photobucket
Older posts