Der er Food Festival denne weekend | giveaway

 photo IMG_3709.jpg photo IMG_3859.jpg photo IMG_3723.jpg

Denne weekend er der endnu engang Food Festival på Tangkrogen, og jeg glæder mig! 3 dage hvor man kan boltre sig i smagsprøver, madeksperimenter, både nye og kendte retter, råvarer man aldrig har smagt før og mange forskellige events og workshops, hvor man kan blive klogere på mad. Festivalen åbner fredag kl. 14 og varer frem til søndag kl. 17. Billederne her er fra 2 år siden, hvor jeg var afsted med Nicoline.

Jeg har kigget lidt i årets program og der er virkelig mange spændende og forskellige ting at opleve. De fleste oplevelser er gratis, men der er også enkelte events, der koster en billet. Man kan fx:

  • Smage is lavet på øl og mousserende vin pop-up fysikshowet i Nordiske Dråber (flere tidspunkter i løbet af weekenden).
  • Lære at porchere et æg og tip en 13’er om æggeviden i området Fra Dyr til Bord (hele weekenden).
  • Chokoladesmagning hos Summerbird (fredag og søndag – køb billet her).
  • Hotdog DM 2016 på Kokkescenen (søndag kl. 11.30-17).
  • Halvanden times workshop omkring bæredygtig vegetarmad (lørdag kl. 17.15 – køb billet her).

I finder hele programmet for weekenden her, hvor I også kan læse om de forskellige områder på pladsen.

Jeg skal selv til Tim Vladimirs folkekøkken fredag aften kl. 18.30, hvor der bliver serveret en 4-retters menu ved langborde på bedste folkekøkkenstil. Jeg føler mig faktisk allerede lidt starstruck ved tanken.

I skal selvfølgelig ikke snydes, og jeg har derfor fået lov til at udlodde 2 fribilletter, der giver gratis adgang til Food Festival hele weekenden, til én heldig vinder. Alt du skal gøre for at deltage er, at smide en kommentar her i indlægget omkring det, du glæder dig allermest til at smage på festivalen. Da Food Festival allerede åbner i morgen, finder jeg en vinder allerede i aften kl. 22. Så skynd dig at deltage! VINDEREN ER FUNDET VED LODTRÆKNING. Stort tillykke til Natasja Fast og tusind tak til alle, der deltog.

INDLÆGGET ER LAVET I SAMARBEJDE MED FOOD FESTIVAL. 

 photo IMG_3646.jpg photo IMG_3716.jpg photo IMG_3693.jpg photo IMG_3645.jpg

Photobucket

En ny blogstart

En ny blogstart. Det lyder så dramatisk. Jeg har i lang tid grublet med tanker omkring bloggen inde i hovedet. Hvor er bloggen lige nu, hvad vil jeg gerne med bloggen, skal jeg overhovedet blogge og ikke mindst hvor er jeg selv lige nu. Jeg haft haft Pagik i syv (!!) år, og der er unægtelig sket rigtig meget i mit liv på de 7 år. Bloggen har også udviklet sig, heldigvis. Men efter at jeg er kommet ud på arbejdsmarkedet, synes jeg, at den er gået lidt i stå. Jeg har ikke helt kunne placere bloggen, hvor jeg gerne ville. Måske fordi jeg ikke vidste, hvor jeg gerne ville have den hen. Jeg har ikke ligeså så meget tid og energi og mine prioriteringer har også ændret sig. Jeg har haft svært ved at give slip på det, bloggen engang var, men jeg har heller ikke kunne sætte ord på, hvad den skulle være i stedet.

I sidste uge var jeg til et event arrangeret af Lahme og Maybeline (det har I sikkert bidt mærke i, hvis I følger mange af de andre Aarhus bloggere). Til en glædelig forandring var det et event med for en gangs skyld virkelig kød på benet, og hvor jeg gik hjem med rigtig meget at tænke over. Der blev stillet spørgsmålstegn til hvorfor det er, at vi blogger og at vi skal huske på netop det, når vi blogger. Samtidig blev kvindens rolle i samfundet og den forandring, der sker på det punkt, kastet op i luften – og så kunne vi selv vælge, hvordan vi ville gribe den bold. Jeg gik som sagt hjem med rigtig mange tanker, og jeg besluttede mig ret hurtigt, at der skulle ske noget. Bloggen afspejler ikke længere, hvad jeg gerne vil med bloggen. Min helt konkrete måde at starte den her forandring på har været at ændre mit blogdesign med tilføjelse af en sidebar (som I kun kan se, hvis I læser med fra computeren). Jeg vil gerne give ordet og mine tanker mere fokus og skabe en ramme for, at et indlæg ikke altid behøver at blive fulgt af et stort visuelt indtryk. Selvfølgelig betyder det visuelle stadig ekstremt meget for mig, men der skal være plads til en anden type indlæg, som jeg ikke tidligere eller i hvert fald sjældent har fundet plads til herinde. Det skal dog siges, at jeg slet ikke er færdig med blogdesignet – det er hæsligt som det ser ud nu. Men jeg blev grebet af en beslutsomhed uden tiden til at følge det helt til døren, og så må jeg bare færdiggøre det hen ad vejen. Så nonchalant er det sikkert ikke alle bloggere der kan have det overfor et ufærdigt blogdesign, men heldigvis er jeg et meget afslappet menneske. Jeg håber, at I vil følge med på denne nye rejse. Måske kommer I ikke til at opleve den store forskel, måske gør I. Jeg vil stadig blogge om dagligdagens trivielle begivenheder, mad, tøj og sko – men forhåbentlig også om noget lidt andet eller på en anden måde. Tak fordi I læser med!

Photobucket

Test af superfoods der kan slanke

 photo IMG_1231.jpg photo IMG_1256.jpg

SPONSORERET INDLÆG.

Jeg har ærlig talt levet lidt for godt det sidste halve år. Det har især sat sig på mave og arme, og nu hvor sommeren nærmer sig, så er det ikke længere noget, der kan skjules under en masse tøj. Det er meget oppe for tiden, at vi ikke skal slanke os for andres skyld, men det er nu bestemt også mest for min egen skyld, at jeg har lyst til at smide et par kilo. Jeg vil jo egentlig bare gerne tilbage til, hvor jeg var før, så bukserne ikke længere strammer og så jeg er glad, når jeg ser mig selv i spejlet.

Derfor kom det meget passende, at jeg har fået lov til at teste nogle anderledes slankeprodukter. Mit valg faldt på naturproduktet Garcinia Cambogia kosttilskud. Lad mig sige det med det samme, at jeg er ret skeptisk overfor slankepiller, men det påstår Garcinia Cambogia netop heller ikke at være. Garcinia er en plante, der vokser i troperne, og det er altså ekstrakt fra denne plante, som pillerne indeholder. Intet andet, 100% naturligt. Garcinia indeholder blandt andet HCA (hydroxycitronsyre) som er med til at mindske det enzym der er med til at omdanne kulhydrater til fedt. Derudover siges det, at Gardinia kan nedsætte appetitten og øge fedtforbrændingen. Pillerne er dog ingen mirakelkur i sig selv, og som det er med alle kosttilskud, skal man selvfølgelig tage det som et supplement til en sund kost og regelmæssig motion for et godt resultat. Det anbefales, at man tager 1 kapsel 1-3 gange om dagen i forbindelse med et måltid, gerne inden man begynder måltidet. Efter to uger skulle man gerne allerede kunne mærke en forskel. Jeg har kun taget pillerne i 1 uge (1 om morgenen og 1 om aftenen), så jeg synes endnu, at det er for tidligt at konkludere hverken det ene eller det andet. Jeg har dog tænkt mig at fortsætte med pillerne, samtidig med at jeg tænker ekstra meget over, hvad jeg spiser og gør en større indsats for at komme afsted til træning. Det burde i sig selv jo hjælpe på de ekstra kilo, men hvis Gardinia Cambogia kan hjælpe med at booste min sundhed yderligere, så vil det bestemt ikke være tosset. Hvis jeg fortsætter med at tage 2 piller om dagen, vil jeg have til to måneder, hvilket burde være en realistisk tidshorisont. Jeg tror ikke på, at der kommer til at ske et mirakel, men jeg er bestemt spændt på, om jeg kan mærke og se forskel.

 photo IMG_1242.jpg

To andre produkter, jeg har modtaget er Örtte Skinny Tea og naturlig detox te. Begge poser indeholder teposer til 28 dage og består kun af naturlige ingredienser. Jeg har foreløbig taget hul på detox teen, som er rig på antioxidanter og hjælper med at udrense kroppen, sind og hud. Smagen fejler bestemt ikke noget, og det er meget betryggende, at man faktisk kan se indholdet i teposen. Her er det igen også for tidligt at sige noget om effekten, men under alle omstændigheder er jeg faktisk begyndt at nyde en kop grøn te om morgenen i stedet for min sædvanlige kaffe.

 photo IMG_1204.jpg

Photobucket

15 ting man lærer af at flytte sammen med kæresten

pagik_couples

Nu har kæresten og jeg allerede boet sammen i 5 måneder. Hold da op, som tiden går! Det føltes som i går, at vi slæbte os selv svedende og prustende op og ned af de mange trapper med flyttekasser og møbler. Jeg var egentlig ikke specielt nervøs over, at vi skulle bo sammen, selvom vi ikke havde været sammen så længe endda. Det har heldigvis også vist sig at være det helt rigtige for os, men det var nu alligevel lidt mærkeligt at flytte sammen med en kæreste, når man altid har boet selv. Da jeg flyttede hjemmefra boede jeg først 2 år i min egen lejlighed i Herning, og derefter flyttede jeg i bofællesskab i Aarhus. Der opstår pludselig nogle ting, man slet ikke har tænkt på, og man lærer nye og flere sider af hinanden. Det har jeg forsøgt at strikke et lidt humoristisk indlæg sammen omkring, så jeg håber, at I måske kan nikke genkendende til noget af det – og endelig kom med tilføjelser i kommentarfeltet!

Her er de ting, jeg har lært af at flytte sammen med min kæreste (so far i hvert fald):
1. At nu er der pludselig også dobbelt så meget vasketøj. Måske den kedeligste konsekvens af at flytte sammen. Ligeså snart man har vasket håndklæder og underhylere, så er der fandenfisemig en ny kæmpe bunke to uger efter.
2. At ens indtag af bacon stiger helt abnormt, uden man rigtig når at opdage det. Er jeg den eneste, der har en kæreste, hvor bacon er et krydderi, der kan bruges i alt? Selv når jeg har planlagt en vegetarret, så formår han lige at få flettet bacon ind.
3. At det er helt fantastisk at bo med en kæreste, der kan sørge for aftensmad, når man først har fri kl. 20 på en hverdag.
4. At det bliver meget sværere at skjule hvor ofte man køber nyt tøj og sko.
5. At man nu er indlagt til alle de vigtige fodboldkampe. Og dem der ikke er vigtige..
6. At man pludselig lægger mærke til nogle vildt mærkelig ting om hinanden og undres. Som hvordan man vasker hænder eller børster tænder.
7. At man får et helt andet forhold til hinandens kropslyde og lugte. Måske nogle gange et lidt for åbent forhold. Ahem.
8. At det bliver sværere at fornægte sin sliktrang, hvilket så betyder at vi lokker hinanden i fordærv hele tiden (og jeg føler mig som en streng mor, når jeg endelig siger nej, ikke i aften!).
9. At man skal lære at leve med to meget forskellige forhold til rengøring og orden (og her er det så måske overraskende nok ikke mig, der føler det nødvendigt at støvsuge flere gange om dagen).
10. At man også ret hurtigt lærer hinandens grænser at kende på det punkt, og engang imellem lige lader noget stå bare for at spicy stemningen op.
11. At det er meget godt at kende naboen, så man har et tredje rum, når den står på venindehygge en masse.
12. At det godt kan være lidt svært at overbevise den anden om, at man virkelig har brug for mange planter og gerne flere.
13. At ofte er det i virkeligheden nemmere at købe først og så bede om tilgivelse bagefter (som fx var det jeg gjorde med popcornmaskinen).
14. At det er meget nemt at udvikle pensionistvaner som et par. Her i huset ser vi fx ofte Krejlerkongen og historiedokumentarer på DR K. Så hvis I undrer jer over, hvem fanden der ser de der programmer om gamle ting, så er det os!
15. At i det store og hele er det det fedeste at flytte sammen! Man lærer hinanden så meget bedre at kende, og det er fantastisk at have hinanden som en støtte på en helt ny måde.

Photobucket
Older posts