På det seneste har jeg #1

detseneste

Halløj derude. Har I nydt d. 1. december i går? Man kan vist godt sige, at der er gået lidt tid siden sidst. I sidste uge havde jeg drøntravlt på skolen og denne uge har jeg så brugt på lige at få pusten igen (og dyrke seriemarathon – men mere om det længere nede). Som jeg nævnte i dette indlæg, har jeg sløjfet i sidste uge indlæggene, da det var blevet en stor stressfaktor for mig i stedet for et indlæg, jeg så frem til at lave. Men da jeg egentlig har været glad for formatet, vil jeg lade det køre videre i denne nye føljeton, der hedder på det seneste. En titel med en lidt mindre præcis tidsramme, der giver mig friheden til at lave indlægget, når jeg har lyst og der er noget at fortælle om. Så på det seneste har jeg altså.. 

…Siddet på tegnesalen og arbejdet fra morgen til aften flere dage i streg for at blive færdig med mit projekt til vores Aarhus Universitetspark opgave.
…Jeg har også været ret overrasket over hvor meget rod, det faktisk er muligt for sådan nogle “kreative mennesker” at lave. Da vi alle har arbejdet med modeller var den sidste uge af projektet et kæmpe kaos, hvor der var fyldt med pap, skitser, blyanter, skæreknive, ler og træ på både borde, hylder, vægge OG gulve! Jeg havde tilmed brug for et ekstra bord, da jeg ikke kunne have alt mit rod på ét bord.
…Så det var alligevel lidt af en lettelse, da vi afsluttede projektet i mandags og endelig kunne rydde op.
…Har jeg i øvrigt haft kæmpe optur over købet af en minilineal, der starter ved 0! I ved, uden det der spildte mellemrum inden tallene starter. Ja, man skulle nok have været der..
…I weekenden fik jeg solgt ud af min garderobe på Godsbanen, hvilket var jammerligt koldt men virkelig hyggeligt. Tusind tak til dem der kiggede forbi – og ikke mindst dem der købte noget!
…Har jeg downloadet jodel, hvilket er det mærkeligste tidsfordriv længe. Det er jo egentlig bare ligesom når ens facebookfeed er fyldt med ligegyldige opdateringer fra gamle bekendte, man egentlig ikke ved hvorfor man overhovedet er venner med.
…Og var jeg i øvrigt den eneste, der ikke turde trykke på billederne før flere dage efter, at jeg havde downloadet det?
…Skulle jeg cykle hjem fra skole og blev mødt af en væltet cykel, hvor sædet var blevet rykket skævt til den ene side. Mest akavede cykeltur hjem nogensinde (nej, jeg kunne ikke rykke det tilbage uden værktøj)!
…Sendte DRK søndag aften 5 afsnit af Forbrydelsen II lige efter hinanden. Jeg har aldrig set Forbrydelsen og vidste jo godt, at det var farligt at starte på sådan noget aftenen inden man skal fremlægge en opgave.
…Jeg tvang mig modvilligt i seng efter 2,5 afsnit, og da jeg kom hjem eftermiddagen efter var min kæreste i gang med det sidste afsnit. Rygrad som en regnorm, når det kommer til serier!
…Af den årsag har jeg også brugt de første tre aftener af den her uge på at se Forbrydelsen II i stedet for at bruge min nyvundne fritid på at pleje bloggen. Ja, det er sandt. Men den var bare så god!! Og den ligger stadig på DR’s hjemmeside, i øvrigt..
…Var jeg til Broste lagersalg på Godsbanen, hvor jeg i ren desperation købte et sengetæppe, som jeg jo egentlig godt vidste var for lille. Det var bare SÅ pænt og billigt! Og pæne sengetæpper koster jo en bondegård. Hvorfor gør de i øvrigt det? Jeg forstår ikke regnestykket, at jeg skal betale mere for et sengetæppe end en vinterjakke.
…Tog vi hul på julen herhjemme med vores pakkekalender. Jeg glæder mig faktisk ligeså meget til at se reaktionen på de gaver, jeg giver ham, som til at få mine egne.

Photobucket

I sidste uge #103

ugens_103-1

…Var det en ret så vild mandag. Vi fik nemlig svar på, at vi har fået en ny lejlighed! Mere om det senere..
…Var jeg ret så begejstret for, at det lykkedes mig at få fat på den her bluse hos Støy. Jeg delte link til, hvor man kan købe den, i indlægget lige her.
…Var jeg på Frederiksbjerg skole med Nicoline for at tage billeder. Elsker seriøst det sted – det er fandme god arkitektur!
…Satte jeg gang i en spørgerunde, og I kan stadig nå at stille spørgsmål lige her.

ugens_103-2

…Brugte jeg hele weekenden i sommerhus ved Hals i Nordjylland sammen med tre veninder.
…Vi fyldte en hel indkøbsvogn med mad og sprut, og der var i hvert fald ikke noget, der manglede.
…Da vi ankom var det hundekoldt, så der blev fyret godt op under brændeovnen – måske næsten lidt for godt.
…Lørdag cyklede vi ind til Hals på fire gamle cykler, der var i skuret. Som den laveste i gruppen tog jeg børnecyklen, hvilket gjorde de 10 km til lidt af en oplevelse.
…Da vi kom hjem, lavede vi den gode ragù, som fik lov til at simre i fire timer. Mums altså!
…Vi drak en masse dark and stormy og white russians og spillede sequence (hvilket for mit tilfælde var for første gang) og hint!
…Søndag stod den (i hvert fald for mit vedkommende) ret meget på tømmermænd, så det passede måske meget godt, at jeg kom hjem til en også tømmermændsramt mand på sofaen. Vi var i hvert fald begge to enige i, at resten af søndagen skulle bruges på sofaen.

Photobucket

I sidste uge #102

ugens_102-1

…Kunne vi omsider kalde det efterår (vejrmæssigt) og jeg viste min nye mega smukke jakke.
…Var jeg ikke hjemme onsdag aften, og Den Store Bagedyst blev derfor set torsdag eftermiddag i stedet.
…Jeg blev dog nødt til at stoppe efter kun ti minutter, fordi kagetrangen var blevet for stor, og så er det jo heldigt, at man bor få minutter fra Langenæs Bageriet!
…Modtog jeg den fineste kogebog fra Twin Food med en masse lækre pizzaopskrifter. Mumsfilibaba! Glæder mig især til at afprøve dessertpizzaerne!
…Startede vi på vores første tegnekursus på skolen, og både torsdag og fredag brugte jeg på at tegne en æggebakke. Én æggebakke. Det er faktisk sværere end det lyder, skulle jeg hilse og sige! Og jeg håber virkelig, at det er sidste gang, at jeg skal tegne en æggebakke.

ugens_102-2

…Var jeg inviteret til det mest gennemførte og hyggeligste event hos Queen blomster.
…Vi fik blandt andet set deres store drivhuse med tusindvis af flotte blomster, og så fik vi lov til at arrangere vores egne blomsterbuketter.
…Det var også lige før, at vi ikke kunne komme hjem igen med alle de blomstergaver, vi fik. Jeg blev i hvert fald nødt til at få assistance fra kæresten, da jeg stod nede foran opgangen. Men det klager jeg selvfølgelig ikke over. 😉
…Var der virkelig meget at se til både i skolen og herhjemme, og bloggen blev derfor heller ikke opdateret særligt mange gange. Men jeg fik dog smidt et indlæg op om det sted, vi boede i Toscana.

ugens_102-3

…Tog jeg turen til København for at opleve Justin Bieber sammen med en håndfuld veninder. En koncert vi i øvrigt aftalte at vi ville tage til i fuld tilstand til en julefrokost sidste år.
…Jeg havde fundet en billig klapsæde-billet, som jeg dog omkring Fyn begyndte at fortryde ret meget, da Familie-vognen var fyldt mere end rigeligt op med børn og spædbørn. Måske det er meget normalt for en søndag? Men så er det i hvert fald sidste gang, at jeg køber en klapsæde-billet til en søndag.
…Heldigvis blev humøret reddet af en fantastisk frokost på LêLê, som virkelig laver nogle af de bedste forårsruller, jeg bedste nogensinde har prøvet! WOW!
…Derefter gik turen ud til Vanløse, hvor vi skulle overnatte, og så gik den vilde jagt ellers på at komme hen til Parken.
…Og som os uvidende jyder, som vi nu er, så stolede vi blindt på rejseplanen og endte på Nørreport Station, hvor vi eftersigende skulle med en nr. 14 – som alle andre (selvfølgelig) også skulle med, da der trods alt er blevet solgt 40.000 billetter til koncerten.
…Vi beslutter os derfor for at købe en hotter og gå til Parken (til pølsemandens store forbavselse).
…Men det gik da smertefrit, vi kom frem (sprang muligvis en kø eller to over til vores indgang) og kom i okay god tid ind i Parken.
…Og hvis man har fulgt bare lidt med i medierne, så har man nok opfanget, at koncerten fik meget dårlige anmeldelser. Jeg må nok indrømme, at jeg giver ret i alle anmeldelser. Det var (rent fagligt) en virkelig dårlig koncert. Fx fandt jeg det ret åndssvagt at man havde en kæmpe svævende scene, og så valgte kun at bruge den i (hvad?) 5 min. MEN, med absolut de laveste forventninger inden vi gik ind til koncerten, så havde vi faktisk en virkelig sjov aften, og vi var alle glade for at kunne skrive den oplevelse bag øret – også selvom Justin Bieber næppe kommer til at stå tilbage på listen over mine bedste koncertoplevelser.

Photobucket

I sidste uge #101

ugens_101

…Startede tirsdagen i byggemarkedet, hvor vi fem mand valgte (eller rettere sagt vi havde intet valg som billøse studerende) at transportere fire kæmpe 2,5 meter lange træplader fra Stark på Daugbjergvej til skolen på Nørreport. Kæft, det var dumt! Men det lykkedes.
…Mere pinligt var det dog måske mere, da vi dagen inden i over en time havde gået rundt som forvildede høns i Stark og tænkt “fuck fuck fuck, hvad gør vi med det her!?
…Brugte jeg hele ugen på at gå rundt i overalls og fatte hat af alle maskinerne i værkstedet.
…Jeg brugte blandt andet en boremaskine for allerførste gang (oh yes) og støbte beton. Temmelig badass, synes jeg. Selvom det måske ville have været langt mere badass hvis jeg havde brugt rundsaven eller slibemaskinen. Men altså, I ved. Jeg vil jo også gerne undgå at skære armen af mig selv..
…Knap så badass var det dog, at målene for vores konstruktion var helt i skoven, og at vi dermed fik konstrueret en temmelig skæv fætter.
…Og nåja, at vores beton revnede – men konstruktionen stod, gjorde den!
…Var jeg til fredagsbar og allerede efter tre øl, følte jeg mig en smule småberuset. Puha, man kan godt mærke, at det er et par år siden, at jeg sidst studerede (og drak tæt jævnligt).

ugens_101-2

…Viste jeg outfitbilleder fra en virkelig fin location.
…Var jeg til det skønneste morgenyogaevent hos From Yoga With Love. Selvom det er noget så svært at stå op til at skulle røre sig kl. 7.30 om morgenen, så er det virkelig det værd, og man burde altså tage at gøre det noget oftere.
…Det var også ugen, hvor jeg prøvede BodyPump (hos Fitness World) for første gang og sidste gang – for jeg var overhovedet ikke fan. Beklager hvis jeg fornærmer nogen, men træning hvor man laver squat (og alle andre øvelser for den sags skyld) 100-150 gange i træk, det er fandme meningsløst. Det er i hvert fald ikke noget, man bliver stærkere af. BodyFit, det er til gengæld noget der duer!
…Viste jeg min nye silketop fra Ganni frem. Amen altså, den er stadig så drønflot!
…Arbejdede jeg hele weekenden i Magasin, og det var derfor meget fortrøstningsfuldt at komme hjem til hjemmelavet mad halv ni søndag aften (hvor jeg omsider havde “weekend”).
…Min kæreste havde lavet de her dampede boller aka. yum bun (bedste navn, jo). Ser de ikke bare lækre ud!?

Photobucket

I sidste uge #100

ugens_100-1

…Har vi ramt ugens indlæg nr. 100!! Sejt, hva? Jeg håber, at I er glad for at følge med. Jeg er i hvert fald glad for at I gør. 🙂
…Drak vi kaffe fra Café Her og Der, som besøger skolen hver tirsdag og torsdag. Intet mindre end genialt (men meget vanedannende).
…Krydsede jeg Nørreport 10 gange om dagen og brugte usandsynligt mange penge i ArchiTegn (vores butik med tegnereskaber osv). Man skal ikke blive overrasket, hvis der kun står notesbøger, blyanter og twin markers på ønskesedlen til jul.
…Med målet om at blive bedre til at tegne, har jeg lavet mig en tegnebog, som jeg skal tegne i (måske) hver dag. Det kan være alt muligt, fra en kaffekop til hustag. Så længe jeg tegner og øver og tegner. Jeg tror, det bliver godt! Jeg har allerede tegnet min kæreste liggende på sofaen med en overdimensioneret stor fod.
…Tudede jeg over det her klip. OMG!
…Har jeg i øvrigt undret mig over, at vores postkort fra Italien aldrig er dukket op. Skide postbud.

ugens_100-2

…Tog jeg cyklen hele vejen ud til Dansk Supermarked (20 km hver vej) for at deltage i VRS event, hvilket var første gang for mit vedkommende.
…Vi blev forkælet med dejlig mad og fik lov til at kigge på den nye efterårskollektion.
…Det er især værd at nævne, at de har lavet en ruskindsjakke, der kommer i butikkerne til kun 599 kr!! No shit! Så vidt jeg husker, skulle den gerne komme i handlen i uge 42 (eller var det 45? – kæft, jeg er en blogger med dårlig hukommelse). Anyways, den er sgu egentlig ret fin!
…Udover ruskindsjakken var der også et par ret lækre skindleggings med stretch til også en god pris – dog ikke nær så billige, men det havde også været vanvittigt.

ugens_100-3

…Var kæresten og jeg oppe og lure på den nye Frederiksbjerg Skole. Fandme lækker arkitektur!
…Var dagen endelig kommet, at jeg skulle deltage i iForms kvindetri. Manner, jeg har været nervøs. 300 m svømning, 20 km på cykel og 4 km løb.
…Brugte hele lørdag på at planlægge hvad jeg skulle spise, så jeg ville have den optimale energi søndag, og heldigvis faldt det ud til min fordel.
…I hvert fald havde jeg en vildt god dag, og lige bortset fra svømningen (som jeg overhovedet heller ikke har trænet), så gik det over alt forventning.
…Det var mega sjovt og udfordrende at prøve triathlon, og jeg skal helt sikkert med næste år! Og så går jeg selvfølgelig efter at gøre det endnu hurtigere.
…At familie og kæreste stod på sidelinjen og heppede gjorde det jo bare endnu bedre, og så blev jeg endda forkælet med et par nye løbesko af min mor som gave for at gennemføre. Win!
…Dagen efter stod den på frokost derhjemme – og kage selvfølgelig (som jeg har forsøgt at holde mig fra sammen med slik og alkohol – sådan lidt i hvert fald – i ugerne op til løbet.

Photobucket
Older posts